Tjubang, flotte udklædninger og glade aktive børn



GFG - Gymnastikforeningen Gedved - afholdt lørdag den 23. februar fastelavnsfest i Gedvedhallen. Festen er et tilbud for alle byens børn og ikke kun forbeholdt foreningens medlemmer.

Limbo for fuld musik og ved lakridssnørebåndsspisning blev der konkurreret til det sidste. Tøndeslagningen gik - vanen tro - sådan, at der i de forskellige aldersinddelinger blev kåret henholdsvis en kattedronning og en kattekonge. I år var det de ældste børn, der måtte have hjælp af forældrene til at få hul på den lidt større og stærkere tønde.

I gymnastiksalen havde børneholdsinstruktørerne opstillet en sjov og udfordrende redskabsbane, som flittigt blev brugt til leg af både børn og voksne.
Fastelavnsboller, juice, saft, kaffe og te blev solgt og var igen i år populært hos både store og små.

Tak til alle som kom og bakkede op om arrangementet. Vi håber at se jer og mange andre næste år.

Næste arrangement i GFG er den lokale gymnastikopvisning lørdag d. 16. marts kl. 13, hvor alle er velkomne (se annonce)

På vegne af GFG’s bestyrelse
Wanja Høj Sørensen

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025