Troværdighed - Tillid - Anstændighed - Ansvar



Ganske som de fleste andre dansker, voksede jeg i mine år barneår op hos mine forældre, og modtog noget der blev kaldt opdragelse.
Det var noget med, at man lærte at kende forskel på "rigtigt og forkert", man lærte at kende forskel på "dit og mit", og man lærte at det ikke gjorde noget, om man ind imellem lod andre komme foran i køen.
Man lærte også betydningen af ordene høflighed, respekt og ansvar, og man lærte sågar ordene middelmådighed og behændighed.
Det er naturligvis en glæde, at kunne se, at disse værdier også har betydning i sit voksne liv, og at man trods alt, levede op til sine forældres forventninger.

Denne baggrund er for os alle, den grundstamme der gerne skulle forme det menneske vi er, og spejle sig i de handlinger vi udføre, og netop disse værdier skal vi forstå betydningen af, når vi skal vælge en politisk repræsentant til vores folkestyre.
Vi har en tid foran os, hvor vi skal have genindført troværdighed, tillid, anstændighed og ansvar i dansk politik.
Politiken skal være i overensstemmelse med borgernes ønsker og med respekt for den økonomi som borgerne betror os.
Derfor skal vi i politikken vise vejen med ansvarlighed i dagligdagen, både for familien, den enkelte borger og for vores mangfoldige erhvervsliv. Vi skal tale med den lille mand, som vi taler med den store.
Vi skal sikre trygheden der skaber en hverdag for den enkelte, og der skal skabes ro og tryghed i vores dagligdag, således at vi også er sikre på dagen i morgen.
Det kræver, at politikken i Danmark skal være hårdere og mere kontant. Vi skal stille krav til samfundet, også til politikeren.
Danmark er et unikt og smukt land. Vi har en uberørt natur der i sin enkelhed giver os ro og fred. Vi har en kultur og en historie vi kan være stolte af, og som har givet os de mange værdier vi har i dag.

Danmark er også en samfundsmodel som vi alle er en del af. Det samfund vi har skabt i dag giver frihed, demokrati og rettigheder for alle, og som sådan ønsker vi det bevaret.
Vores velfærdssamfund giver plads og lighed til alle.
Vi har plads til dem der klare sig selvstændigt og vi har plads til dem der er mindrebemidlede. Vi har plads til en værdig behandling af vores syge, til en respektabel tak og værdighed til vores ældre og til et håb for vores ungdom, der er vores styrke til fremtiden.

Ansvaret er vi fælles om
For at kunne bevare og styrke det velfærdssamfund som vi kender, så skal vi alle tage del i ansvaret.
Den enkle borger tager sit ansvar, ved at blive en del af vores etablerede samfund, ved at overholde love, gældende regler og vores danske normer.
Den enkle borger tager sit ansvar med sit behagelige ydre i mangfoldighed, tolerance og til glæde for fællesskabet, og den enkle borger tager ansvaret for sin families ve og vel i den bedste forståelse.
Derfor skal vi satse på en politik, der skaber de bedste forhold til den enkle borger.

Erhvervslivet har det største ansvar. Det sociale ansvar for virksomhederne i dag, er den grundlæggende nødvendighed for eksistensen af vores fælles samfund.
Derfor er det også vigtigt, at virksomhederne forstår dette ansvar, og tager del i det danske samfund med uddannelse og arbejde til det danske folk.
Uden virksomheden er der ikke noget Danmark.
Ingen virksomhed er opbygget – og eksistere i dag,  uden et samspil mellem ledelse og medarbejder.
Derfor skal vi også satse på en politik, der giver erhvervslivet, stort som småt, de bedste vilkår for at eksistere.
Ansvaret er dit og mit.
 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025