Ud med røv-til-sæde undervisning - ind med hands on



I år 1900 var vilkårene for en fabriksarbejder en arbejdsuge på 60 timer, nul ferie og en timeløn på 39 øre. I dag kan forholdene på arbejdsmarkedet synes langt mere luksuriøse.
 Den eksplosive udvikling, der er sket i årenes løb, får en 5. klasse på Stensballeskolen helt ind under huden, når de tirsdag den 4. april 2017 besøger Industrimuseet.
 Besøget er led i læringsforløbet Samspil, der skal ruste Horsens Kommunes folkeskoleelever til at tage en ungdomsuddannelse. Det betyder, at alle elever fra 0.-9. klasse i hele deres skoletid og på forskellige måder arbejder med job og uddannelse.
 Forud for besøget på Industrimuseet beskæftiger eleverne sig med emnet uddannelse og job – herunder hvordan maskinerne har udviklet sig i takt med arbejdsmarkedet.
 På Industrimuseet får de hands on på den virkelige verden, når de skal løse opgaver, der tager afsæt i forskellige fag fra tiden omkring år 1900, 1950 og op til i dag, og de kommer ind på, hvad man fremadrettet kan bruge den viden til i et højteknologisk samfund.
 - Nogle vil måske stille spørgsmålstegn ved, om nutidens unge behøver at vide, hvordan arbejdsmarkedet så ud for så længe siden, eftersom det nu ser fuldstændig anderledes ud. Men målet med Samspil er at skærpe elevernes evner til at kunne navigere trygt og sikkert rundt på fremtidens job- og uddannelsesmarked, og her er en historisk bevidsthed vigtig for forståelsen af arbejdsmarkedets foranderlighed, siger skolechef Flemming Skaarup.
 Horsens Kommune har skemalagt, at samtlige 800 elever i 5. klasse hvert år besøger Industrimuseet i forbindelse med Samspil.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025