Sangen om udkantsdanmark bliver snart som en dårlig landeplage. Der er for få arbejdspladser. Det er svært for virksomhederne at få finansiering, og de unge flytter til de større byer. Det ser politikerne selvfølgelig muligheder i - debatten om landområderne tegner til at bliver et stort tema i den kommende valgkamp.
Desværre er det ikke overdrevet. Borgere og erhvervsdrivende er vidne til en konstant afvikling af landområderne. Tænketanken Kraka har slået fast, at bankernes kreditvillighed er væsentlig større overfor virksomheder i byerne end i landområderne. Og det har konsekvenser. BNP stiger stort set kun i hovedstadsområdet, og det skaber et delt Danmark.
Hvor meget konkret handling, der følger med politikernes fornyede interesse er ikke til at vide - heller ikke om den kommer i tide. Men vi behøver ikke alene løbe an på politikernes velvilje. Vi har stadig nogle kort på hånden i udkantsdanmark.
Vi skal bare stå sammen. Det er her, at vi kan noget i landområderne, som de ikke kan i hovedstaden. Men vi skal lære at se mindre kritisk på andre virksomheder længere nede af vejen eller i den anden by. Vi kan sagtens hjælpe hinanden mere og skabe et meget større erhvervsfællesskab.
Der er længere mellem virksomhederne herude. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder mere sammen. Vi har ikke længere råd til mest at betragte hinanden som konkurrenter. Med en anden indstilling kan vi løse flere opgaver i fællesskab. De kompetencer, vi mangler for at løse en opgave, sidder nabovirksomheden måske med.
Jeg foreslår, at man lokalt opretter en idébank, hvor man samler idéer og kompetencer. Her kan man komme med en ide, hvor man mangler de sidste færdigheder til at løse opgaven. Så vil idébanken finde andre aktørere med de nødvendige kompetencer og foreslå et samarbejde mellem to eller flere virksomheder.
Der er heller ikke nogen grund til, at vi alle sammen køber den samme dyre CNC-fræser, når vi kan deles. Det vil holde omkostningerne nede på en måde, som selv banken må anerkende. Vi kan sagtens tale meget mere om mulighederne. Så vi ikke alene sætter vores lid til alle de politiske løfter, som snart vil strømme ud over landet.
