Som formand for det lokale og unikke skoleorkester, ligger det mig på sinde at komme med et lille trut til debatten, der lige nu verserer, omkring bevarelse af udskolingen på Hovedgård Skole. Jeg kan godt frygte, at en eventuel nedlæggelse af udskolingen i Hovedgård vil få meget negative konsekvenser for Hovedgård Skoleorkesters (HSO) eksistensgrundlag, i øvrigt sammen med andre af de mange foreninger, der har sit virke i Hovedgård.
Jeg tror det unge menneskes manglende tilknytning til skolen allerede fra 7. klasse vil smitte af på lysten, fornemmelsen, ånden og kendskabet til HSO, at orkestret langsomt ad åre vil miste grundlaget for kommende medlemmer. Det faktum, at de udover den manglende tilknytning, ydermere skal bruge noget længere tid på transport, gør ikke udsigterne lysere. På det store velbesøgte møde, blev der fra en af politikerne sagt: ”at der jo ikke var meget sparring i at sidde ene mand ude i Hovedgård og blive undervist i at spille tuba”.
Uha! tænkte den stolte formand for HSO. Det kan da godt være, at der ikke er meget sparring i det, det er der jo da egentlig ikke i ret meget soloundervisning, heller ikke inde i Horsens. Men når man så bliver undervist af Anne Sophie Thykjær (Fie), der på 27. år dirigerer dette prægtige orkester, og en time senere følges med tubaspilleren ind i festsalen, hvor 45 orkestermedlemmer er ved at stille og varme op til endnu en tirsdag i musikken og fællesskabets tegn, så kan man snakke om sparring. Sparring i et skoleorkester, som i 53 år har øvet, spillet, rejst, marcheret, givet koncerter, grint, inkluderet, stået og løftet sammen, glædet en masse mennesker, tændt juletræ, dannet lange og tætte venskaber og meget mere.
Jeg startede mit indlæg med at kalde HSO for unikt, det er det af flere grunde, den ene grund er at der rent faktisk kun er skoleorkestre i København, Køge, Rødovre, Odense, Åbenrå, Hadsund (vores venskabsorkester i Danmark) og så vores ude i Hovedgård. Fantastisk trumf for Hovedgård at have et skoleorkester, som i den grad sætter byen og skolen på landkortet, et landkort, der altså kun har 7 pletter med titlen: her har vi et skoleorkester. Formanden for Horsens Musikskole, Jørn Steffensen, har tidligere udtalt at ”alle skoler burde have et skoleorkester, en skole med et godt musikmiljø og et orkester er en rar skole at være en del af ”.
Den anden grund er helt åbenlys vores helt fantastiske dirigent, som i så mange år tirsdag efter tirsdag har inspireret, undervist, opmuntret i hundredevis af elever, i nu flere generationer. Har fået det unge menneske til at tro på sig selv via musikken i et forpligtende fællesskab, et fællesskab, hvor de unge mennesker får en stor viden om værdien i at være en god holdspiller. Og hvad det indebærer i forhold til at gøre sig umage, komme til tiden, lytte til hinanden (på flere plan). Fællesskabet giver tryghed og fælles forståelse, som så generer livsglæde, ansvar, udvikling, trivsel, disciplin og ikke mindst motivation. En 3. grund er den store ”opdragende” effekt der hersker i HSO, de yngste der spejler sig i de ældste, som gerne går forrest og så støtter de yngste. Samtidig drives orkesteret også efter devisen : ”man må yde for at nyde”, hvilket indebærer oprydning efter Smuk fest i Skanderborg, tjans ved Grøn koncert, salg af Ok-kort, samt ansvar for grillteltet til den stort anlagte årlige byfest ude i Hovedgård.
Summa summarum vil jeg sige at det er fantastisk for en by som Hovedgård at være hjemsted for et skoleorkester, et skoleorkester, som mange i årenes løb har haft en tilknytning til eller været en del af. Vi kan alle være stolte HSO, og det er meget værd for en skole med dette orkester, det betyder meget for den enkelte elev, at de her harmulighed for at dyrke nogle kreative sider, og i orkesteret tilegne sig nogle gode gamle dyder såsom respekt for andre, at det beteler sig at gøre sig umage og det fantastiske begreb dannelse.
Ovenstående er et af mange gode argumenter i debatten for at bevare udskolingen på Hovedgård Skole, så de unge mennesker bevarer muligheden for lokalt at indgå i før omtalte fællesskab, det samme gælder for Spillopperne. Det er orkesteret, der repræsenterer årgangene under HSO-alderen, som en dag vil træde ind på HSO-scenen. Disse Spillopper er også ledet af Fie.
Jeg vil slutte med en lille kommentar til et politisk udsagn, der blev ytret på det før omtalte møde, her blev der sagt, at det er vigtigt at ”blive til noget”, jeg er ikke i tvivl om at der blev henvist til at man ikke bliver til noget, hvis man ikke får gode karakterer. Jeg er af den overbevisning, at vi alle er blevet til noget i kraft af at vi er til. Alle er unikke alle, alle har et potentiale, alle har noget at bidrage med lige som Hovedgård Skoleorkester, som jeg i den grad mener har sin berigtigelse akkurat som Hovedgård Skoles udskoling også har det.
Og husk : Uden musik vil livet være en fejltagelse
Uden udskoling ingen skoleorkester (frit efter Fies motto).
