Vi kom i mål!



(Arkivfoto)

Vi er i gymnastikudvalget enormt glade for alle frivillige hænder, som vil være med til at give en hånd med at fastholde gymnastikken i Østbirk Idrætsforening. Det kræver rigtig mange frivillige kræfter at drive en afdeling med en bred palette af gymnastiktilbud til alle borgere i Østbirk og omegn. Der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år vil komme til at mangle frivillige hænder, og jeg tror ikke kun, det er i gymnastik, vi gør det, fortæller Thora Sørensen. Når jeg kigger rundt omkring, kan jeg se at mange af de andre udvalg er mindst lige så udfordret med at finde de frivillige hænder.

Når vi her en uge før sæsonopstart gør status, er det dejligt, at så mange allerede har tilmeldt sig den kommende gymnastiksæson. Inden opstart er både yogaholdet og stepholdet fuldt optaget. Det betyder, at vi desværre ikke kan tilbyde prøvetime på disse 2 hold, dog opfordrer vi til, at man skriver sig på ventelisten. Hvis der bliver en plads ledig på holdet, vil man blive kontaktet.

Vores sæsonopstart er ligesom alt andet i Danmark udfordret af de retningslinjer og forsigtighedsprincipper, vi skal forholde os til med Covid-19. Inden sæsonen begynder i næste uge, har alle tilmeldte deltagere modtaget et notat om, hvordan de skal forholde sig, når de er til gymnastik, og vores instruktører er godt instrueret i rengøring af redskaber og alle de øvrige retningslinjer.

Som tidligere nævnt glæder vi os til en hel fantastisk sæson, som vi afslutter med vores traditionelle forårsopvisning lørdag den 20. marts 2021 i Østbirkhallen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025