Virkningsløs beskæftigelsesindsats



Horsens kommunes beskæftigelsesformand Bjarne Sørensen udtaler i Horsens Folkeblad den 24. august, “Det vi gør på området, er meget bedre end i mange andre kommuner.”.
 Udtalelsen faldt, efter at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen gav en hård kritik af indsatsen for ledige og påpegede desuden, at kommunen ikke lever op til loven. Alvorlige anklager, som Bjarne Sørensen fejede af bordet.
 Lad os se på de fakta, som blev fremlagt i Beskæftigelsesudvalget den 20. marts 2017, under punktet “Opfølgning på strategiske mål og resultatmål”.
 Fælles for målene er, at de skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet.
 1. Sygemeldte og personer i jobafklaringsforløb. 1700 personer i kommunen og udviklingen er stigende i forhold til hele landet og sammenligningskommuner. Det samme er gældende for langtids sygemeldte.
 2. Unge på uddannelseshjælp. 750 personer i kommunen og udviklingen følger hele landet og sammenligningskommuner.
 3. Aktivitetsparate ledige. 1025 personer i kommunen og udviklingen følger hele landet og sammenligningskommuner. Det samme gælder for kommunens 620 langtidsledige aktivitetsparate. For udviklingen af langtidsledige generelt er udviklingen kraftigt stigende i kommunen fra 420 personer i juli 2015 til 760 i januar 2017.
 4. Jobparate ledige. Her er målet, at vi skal ligge lavere end landsgennemsnittet. Resultatet i januar 2017 var 1900 personer i Horsens Kommune, 1800 personer i hele landet og lidt under 1750 personer i sammenligningskommuner.
 På trods af de krystalklare fakta, er Bjarne Sørensen og Paw Amdisen overbevist om, at embedsfolkene i ministeriet vil forstå, at Horsens Kommune tilbyder noget, som giver en større effekt!
 Det er unægtelig noget af en udtalelse, som står i skærende kontrast til virkeligheden. En virkelighed, hvor de lokale beskæftigelsesindsatser er virkningsløse og hvor kommunen tilmed bryder loven!

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025