Færre børn bider



En god snak kan stoppe helt små børn i at skubbe, slå og bide, fortæller pædagog Henriette Berg. Foto: Horsens Kommune/Per Algreen.

En god snak med vuggestuebørnene i Nim Børnehus ved Horsens bevirker, at børnene meget sjældent bider, slår eller skubber i konfliktsituationer.
 - Nogle vil måske sige, at så små børn kan man ikke tale med, men det er ikke rigtigt. Vi gør meget ud af at sætte ord på hændelserne, og hvis et barn vælger at bide eller slå i afmagt, forsøger vi at stoppe det ved roligt at sige ”nej” og fjerne barnet fra situationen. Vi bruger ikke lange forklaringer men fortæller barnet på en anerkendende måde, at dets adfærd er uacceptabel og giver dem andre måder at agere på, fortæller Inge M. Mikkelsen, der er leder af Nim Børnehus.
 Snakken med børnene indgår i en særlig handleplan, der er lavet for de børn i vuggestuen, der bider, slår og skubber. Planen præsenteres også for forældrene.
 Ifølge pædagog Henriette Berg er handleplanen med til at fastholde personalets – og forældrenes - fokus på den gode adfærd.
 - I forhold til de helt små børn bruges handleplanen til at give dem værktøjer i situationer med konflikter og skabe harmoniske børn. En adfærd som på sigt skal danne fundamentet for god indlæring. Hver gang vi oplever en episode med bid, slag eller skub får forældrene til det barn, der er blevet bidt, og det barn der bider, besked, så de kan handle tilsvarende på det, hvis konflikterne opstår derhjemme.
 Handleplanen er blevet til i forbindelse med arbejdet med et projekt om målstyret læring, der skal sikre udvikling af sociale og sproglige kompetencer hos vuggestuebørn.
 Der er 15 børn i alderen 0-3 år i vuggestuen Rumlepotten i Nim Børnehus.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025