
Men vurderingssystemet ligger som de konservative selv har redt da de - sammen med Venstre - i 2001 afskaffede et velfungerende decentralt vurderingssystem, som havde fungeret godt i mere end 100 år.
Istedet centraliserede man opgaven hos Skat Det nuværende kaos er resultatet.
. Korrekt vurdering af ejendomsværdien og ikke mindst af grundværdien, eller beliggenhedsværdien, er afgørende for at kommunerne kan opkræve det rigtige beløb i grundskyld.
- Der burde aldrig kunne rejses tvivl om hvorvidt nogen af os betaler det rigtige beløb til det offentlige, og hvis der opstod samme kaos med at finde ud af, hvor meget vi skal betale i indkomstskat eller moms, så ville Christiansborg-politikerne aldrig acceptere at en løsning fik lov at trække ud i årevis.
- Det groteske er at netop grundskyld er den mest retfærdige skatteform, hvor man betaler til samfundet i forhold til hvor man bor, og dermed de muligheder man har omkring sig. Men hvis forudsætningerne ikke er i orden, forsvinder retfærdigheden.
Vi kan ikke leve med, at kaos fortsætter på dette område ikke mindst fordi, når det - hos alle partier - bruges til enten passivitet eller direkte modstand mod at gennemføre den nødvendige omlægning af skattesystemet til et mere retfærdigt skattesystem med meget mere grundskyld, som samtidig kan stoppe udviklingen frem mod de nye boligbobler, som allerede nu pibler frem, siger Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører for Retsforbundet - danmarks bæredygtige parti.