½ mio. kr. til hjælpearbejde fra Røde Kors Horsens Nord



(Arkivfoto)

Cirka halvdelen heraf er brugt lokalt. Horsens Nord-afdelingen har øget de lokale aktiviteter i 2019. Der er kommet godt gang i aktiviteterne Pårørendehjælp og Besøgsvenner, og sidst på året føjedes endnu en aktivitet til programmet, nemlig Lektiehjælp.

Derudover har Røde Kors-afdelingen som tidligere år sendt en halv snes familier på ferielejr i Jesperhus på Mors, børn på en uges sommerlejr i Danmark, mens seks unge har været på ferielejr i Sverige. 90-100 børn og forældre var i efteråret en dag i Djurs Sommerland med alt betalt, og sidst på året var de lokale Røde Kors-folk ud med julepakker til 45 familier.

Udover også at sende penge til hjælpeprojekter i udlandet og til sundhedsklinikken i Aarhus, bliver nogle af de lokale midler også brugt i forbindelse med katastrofearbejdet rundt i verden. Denne hjælp suppleres yderligere af de nørklevarer, som de lokale nørklere leverer til det fælles lager i Tinglev, forfra det hentes, når der i forbindelse med katastrofer rundt i verden efterspørges tæpper og tøj.

- Det har på alle parametre været et godt år i Røde Kors Horsens Nord, så der er al mulig grund til at takke samtlige frivillige, der hver især har bidraget til fremgangen, siger formanden Gudrun Andreasen.

Røde Kors Horsens Nord har over 100 frivillige tilknyttet de tre butikker og de forskellige hjælpeaktiviteter.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025