500 kamps jubilæum på hjemmekampsdag



I september 2015 passerede Stefan Nielsen tidligere rekordindehaver Bo Laursen i antal spillede førsteholdskampe. Her modtager han blomster af Allan Olesen i anledning af kamp nr. 473.

På lørdag spilles der mere end 60 fodboldkampe på Østbirk Stadion, når fodboldafdelingen holder hjemmekampsdag. Dagen hvor så mange af weekendens fodboldkampe som overhovedet muligt, spilles i Østbirk.
 Men en af kampene er noget ganske særligt. Stefan Nielsen spiller på lørdag kamp nr. 500 for ØIF, vel at mærke på førsteholdet som seniorspiller. Et imponerende antal kampe, i serie 2, 3 og 4 - hvor Østbirk gennem tiden har været repræsenteret. Stefan debuterede tilbage i 1992, den 17. oktober, som 17-årig i sæsonens sidste kamp. En kamp, hvor Østbirk rykkede fra serie 3 til serie 4. I september 2015 blev Stefan indehaver af klubrekorden, som han siden har udbygget - foreløbig til 500 kampe.
 Jubilæumskampen i serie 2 mod Aarhus 1900 fløjtes i gang lørdag kl. 13.00.
 Dagen igennem er der forskellige aktiviteter på Østbirk Stadion. Salg og restsalg af sportstøj ved Sport Direct, hoppeborg, fartmåler og salg af pølser, slik og drikkevarer.
 Fodboldkampene begynder kl. 9.00 og de sidste spilles kl. 15.00.

smileyVelkommen i "klubben" - giv os et like her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025