766 cykler på toppen af Danmark



Lars Bak kører Coast2Coast på lørdag

Ikke mindre end 766 cykler starter i Søndervig og sætter kurs mod Aarhus Cykelbane, hvor det hele kulminerer i en stor cykelfest.
 Ruten er 191 km lang med ni stigninger - herunder Ejer Bjerge - og i alt 1512 højdemeter.
 Arrangør Allan Johansen, der selv er tidligere professionel cykelrytter, siger:
 - Jeg har siden 2012 gået med tanken om at lave et motionsløb fra kyst til kyst i Jylland. Ideen er opstået, da jeg oplever, at der mangler socialt samvær i de mange motionsløb, der afvikles rundt i landet. De minder om cykelløb hvor det er 1, 2- 3 kør og fuld gas.
 - Med Coast2Coast Jylland får rytterne muligheden for at snakke og hygge på de første 100 km, som passer perfekt til det flade vestjyske terræn, og hvor det er nemt at holde en jævn fart. På de sidste 91 km kan man udfordre sig selv, i det bakkede østjyske terræn.
 - Det her er første år jeg afvikler et større motionscykelløb, det er jo altid med spænding. Jeg er klar til at udvikle løbet, og gøre det til en begivenhed, som man har lyst til at deltage i mange år frem.”
 To professionelle cykelryttere er blandt de 766 deltagere i første del af løbet: Lars Bak og Michael Reihs.
 - Ejer Bavnehøj udgør en af fire depoter, så vi forventer trængsel på toppen på lørdag mellem kl. 15 og 16.30, siger Viggo Rasmussen.

smileyGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025