Dette brev modtager I, da I skal vide, at mange borgere i Horsens Kommune har svært ved at forstå Jeres beslutning om, at tvungen fjernvarme skal udbredes til næsten 10.000 husstande de kommende år.
I skrivende stund har mere end 1.550 borgere tilkendegivet, at de ikke ønsker tvungen fjernvarme. Underskriftindsamlingen vil fortsætte så længe dette findes nødvendigt, og dette vil sandsynligvis være indtil at der findes en løsning, hvor tvangen bliver ophævet. Hvordan kan man med god samvittighed se sig i spejlet og samtidig vide at mange af byens ældre, svage økonomisk stillede, enlige forsørgere og helt almindelige børnefamilier bliver hårdt ramt økonomisk. At økonomien for de berørte husstande rammes hårdt er en realitet, og ikke tomme trusler. I referatet fra byrådsmødet 6. oktober 2015 kan der læses at Horsens Kommunes Teknik og Miljø vurderer at hovedparten af byens borgere vil opleve en faldende varmepris ved omlægning til fjernvarme. Dette gælder både naturgaskunder og de eksisterende fjernvarmekunder.
Formanden for Teknik og Miljø Ole Pilgård Andersen fortalte på samme byrådsmøde, at det kun var nogle ganske få, der ikke ville spare 4000 kr. årligt efter omlægning til fjernvarme.
Hvordan er Teknik og Miljø kommet frem til dette? Vi formoder at det er Standardhuset, der ligger til grund for den vurdering. Ved en forespørgsel til Energistyrelsen om hvad et Standardhus er, har vi modtaget følgende fra Jesper Nørgaard Fuldmægtig, civilingeniør / Advisor, M.Sc.
”Tak for din henvendelse. Jeg beklager den lange svartid. Opgaven skulle lige lande på det rigtige bord og herfra skulle der graves lidt omkring det gamle standardhus, som er et typisk parcelhus fra 1960’erne-1970’erne på 130 m2.
I min søgen efter oprindelsen, endte jeg hos Dansk Fjernvarme. Chefkonsulent John Tang skriver følgende:
”Ingen kan sige med sikkerhed, hvor standardhuset kommer fra. Nogen mener det er opstået i feltet omkring Dansk Fjernvarme, Energistyrelsen og måske også Energitilsynet tilbage i 90’erne eller før. Jeg har ikke kunnet finde nogen, der kan huske det. Laver vi et gennemsnit på afregnet varmelevering pr. varmemåler, så ligger vi tæt på de 18,1 MWh/år, men det er et tal der inkluderer både små og store forbrugere. De 130 m2 er formentligt et lavt tal i forhold til enfamiliehuse. Vi har dog valgt at bibeholde dette hus, idet det gør sammenligninger fra år til år mere konsistente”.
Det vil sige at hovedparten af huse opført senere end 1960’erne-1970’erne ikke vil have det forventede behov for varme, og derfor ikke vil få nær den besparelse som Teknik og Miljø ellers har forelagt byrådet.
Samtidigt vil der ikke være mange boliger fra 1960’erne-1970’erne som slet ikke er energioptimerede. Standardhuset vil iflg. Energistyrelsen ved en energimærkning få et energimærke D. Dette vil sige at hovedparten af huse, med en bedre energimærkning end D, ikke vil opnå den lovede besparelse. Incitamentet for energioptimering har i de seneste år været stort for boligejere. Der har været mulighed for tilskudsordninger og håndværkerfradrag samt at energipriserne er steget. Derfor må det formodes, at der ikke er mange boliger fra 1960’erne-1970’erne der ikke på den ene eller anden måde er blevet energioptimerede og derved har et meget mindre energibehov end forventet.
I de kommende år har Energistyrelsen planer om at energioptimeringen skal forstærkes, og derved nedsætte energibehovet for opvarmning væsentligt. Dette både for private boliger, men i høj grad også offentlige bygninger hvor kravene til energioptimering forhøjes.
Som chefkonsulent John Tang fra Dansk Fjernvarme skriver, er de 130 m2 formentligt også et lavt tal for enfamiliehuse. Størrelsen på enfamiliehuse er i dag væsentligt større, og den beregningsmodel for afregning af fjernvarmen der er fremlagt for byrådet, er ikke optimal for store huse med lavt varmeforbrug.
Ved at benytte afregningsmodellen for fjernvarme, der er fremlagt for byrådet, som derved samtidigt også er en del af grundlaget for beslutningen om at gå videre med fjernvarmeplanerne, vil stort set ingen huse opnå den af Teknik og Miljø lovede besparelse ved omlægning til fjernvarme.
Per Løkken har efter godkendelserne af fjernvarmeplanen stillet 26 kritiske spørgsmål til Horsens Kommune. Spørgsmål 8 omhandler afregningsmodellen der er fremlagt byrådet, og i dag benyttes af Fjernvarme Horsens a.m.b.a. Svaret fra Peter Didriksen er at når der skal tilsluttes nye områder vil Fjernvarme Horsens a.m.b.a. lancere en ny model for afregningen. Hvordan kan Peter Didriksen love dette, når han samtidig skriver at det er andelshaverne i Fjernvarme Horsens a.m.b.a. der bestemmer priserne og afregningsformen. Endvidere er afregningsmodellen der benyttes i dag ganske ny, da der tidligere har været benyttet en differentieret afregningsmodel, der sandsynligvis ikke har været hensigtsmæssig for alle andelshavere.
Hvis afregningen af fjernvarmen ikke er fastlagt, er det helt uforståeligt at Teknik og Miljø kan vurdere at hovedparten af byens borgere vil opleve en faldende varmepris ved omlægning til fjernvarme. Dette både gældende for eksisterende og fremtidige fjernvarmekunder. I samme svar til Per Løkken er der nu ikke længere de tidligere lovede besparelser. Formanden for Teknik og Miljø Ole Pilgård Andersen har på byrådsmødet vildledt Byrådet, da han forklarede, at ganske få ikke ville spare 4000 kr. årligt. Dette ser vi som en væsentlig fejl af Teknik og Miljø og bestemt ikke særlig betryggende. Det lader til at både de informationer byrådet har modtaget skriftligt, og hvad der er informeret om på byrådsmødet ikke alt er korrekt. Det er samtidig de informationer der ligger til grund for beslutningen, for at gå videre med fjernvarmeplanerne.
Borgerne oplever at byrådet ikke har hørt dem, og at indsigelser mod fjernvarmeplanerne ikke har ført til noget. Bo Sørensen fra Byvangen i Stensballe har skrevet dette citat, som beskriver kort og godt hvordan mange borgere oplever fjernvarmeplanen.
”Først tvinger de mig til at investere rigtig mange penge i en ny varmeforsyning, selvom jeg har en i forvejen. Dernæst vil de sende mig regninger i resten af mit liv; regninger der er langt større, end det jeg betaler nu. Så den investering kommer aldrig til at betale sig hjem”.
Det er ikke svært at forstå at mange borgere føler sig ramt, når der først loves besparelser, men løfterne om besparelser kort tid efter trækkes tilbage. Borgerne står nu tilbage uden den forventede årlig besparelse, men stadig en meget stor udgift for installationen og følgeomkostningerne.
Havde byrådet valgt at stille kritiske spørgsmål til den økonomiske del af aftalen med Fjernvarme Horsens a.m.b.a. og samtidigt krævet at der blev lavet virkelige analyser af varmebehov og økonomi helt ned på vej niveau. Så ville dette helt sikkert kunne vise de faktiske tal og ikke beregning fra et Standardhus, som ingen kender oprindelsen på, men gør sammenligninger fra år til år mere konsistente, men ikke nødvendigvis retvisende. Samtidig kan det forholdsvis lille overskud efter 20 år hurtigt vende til et underskud, når de faktiske varmebehov indregnes i analyserne. Samfundsøkonomisk og selskabsøkonomiske beregninger kan heller ikke være korrekte, hvis der ikke er kendskab til det reelle varmebehov hos forbrugerne og den fremlagte beregningsmetode ikke vil blive benyttet, når fjernvarmen tilsluttes nye områder.
Når der skal tages beslutning om et projekt til op mod 1 mia. kr. må det forventes at det er besluttet ud fra uvildige dokumenterede oplysninger og beregninger. Der må kræves yderligere dokumentation, hvis et beslutningsgrundlag findes mangelfuldt, ændres eller der direkte findes fejl i fremlagte dokumenter. Når projektet kan bringe uoverskuelige økonomiske konsekvenser for borgerne, vil det være på sin plads at inddrage uvildige eksperter på området.
Dette brev omhandler et enkelt punkt af de 26 spørgsmål som Per Løkken har ønsket svar på. Svarene som Horsens kommune har fremsendt til Per Løkken giver hvert og et anledning til yderlige spørgsmål. Hvis alle spørgsmål skal belyses på denne måde, bliver det til mange breve. Men findes dette nødvendigt, ved vi at der er fuld opbakning fra langt flere end de 1550 borgere, der indtil nu har valgt ved deres underskrift, at tilkendegive, at de ikke ønsker tvungen fjernvarme i Horsens.
Vi håber, ved at fremsende dette brev, at få gjort Jer opmærksomme på, at der er flere problemer i fjernvarmeplanerne. Samt at mange borgere i Horsens er urolige over Jeres beslutning.
