
(Arkivfoto)
Senior Erhverv Horsens-Vejle holder Åbent Hus for at udbrede kendskabet til det lokale netværk, hvor medlemmerne sparrer omkring jobsøgning og CV og hjælper sig selv og hinanden i job. Desuden har netværket fokus på at besøge virksomhederne i lokalområdet og fortælle om medlemsdatabasen hvor virksomhederne gratis kan søge efter kandidater.
Senior Erhverv er et landsdækkende jobsøgningsnetværk under STAR – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – som har til formål via netværk at formidle jobs til aktive jobsøgende på 50+.
Hvis du er ledig og 50+, så mød op den 25. september og få en snak om dine muligheder i netværket. Vi byder på kaffe og te, og er du interesseret, kan du blive meldt ind på stedet.