
Nu er det igen tid til et arrangement, som Ældresagen, Horsens, d.v.s. Horsens, Horsens Nord og Brædstrup kører sammen med Horsens Kommune.
Som perler på en snor foregår disse arrangementer i et forsøg på at give isolerede ældre et større netværk. Mange ældre oplever at miste ægtefælle, venner og daglig omgangskreds. Når det sker, vil man ofte føle sig alene. Det er man ikke! Der er flere i denne situation og nu vil ÆldreSagen gerne være med til at formidle, at ældre i denne gruppe kan træffe hinanden og knytte venskaber. Måske fælles interesser eller bare én at tale med, med andre ord: Møde andre ældre i hyggelige, trygge rammer.
ÆldreSagen har allerede afholdt et par dage med aktiviteter og denne gang er det kaffebord på Jørgensens Hotel, Horsens søndag den 15. november kl. 14.30 på Jørgensens Hotel.
ÆldreSagen opfordrer de, der sidder alene eller måske et tilflytter par til at melde sig til Grete Nymark på tlf. 25342532 den 11. november mellem 11 og 16. Det koster ikke noget at deltage.
Nyheder på Facebook, bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis her!