
Biljagt, slagsmål, røveri, vold, drab, narko og rockermiljø var en stor del af Heinz Svoldgaard Hvids hverdag i 14 år som politimand, urobetjent og hundefører.
Man skal være forberedt på det hele, også at det kan gå galt og koste førligheden. Det fortæller Heinz Svoldgaard Hvid om i foredraget på Birkebo, Østbirk onsdag den 17. september.
Et alvorligt færdselsuheld under en biljagt, og flere voldelige overfald i tjenesten, har i dag gjort Heinz Svoldgaard Hvid stærkt invalideret, afhængig af hjælpemidler og stærk medicin.
Foredraget gennemgår det arbejdspres politimanden skal være forberedt på hver eneste dag og tiden efter. Kampen imod systemets svigt og kampen for retfærdighed hos diverse myndigheder. Om kollegaernem der blev væk, fagforbundet, der svigtede, men også om ny livskvalitet, håb og drømme for fremtiden.
Foredraget på Birkebo begynder kl. 14.00 og det er Østbirk og Omegns Pensionistoforening der arrangerer.