Beatles Revival på Horsens Ny Teater



Horsens Ny Teater glæder sig til at lægge scene til dette Beatles-orkester i verdensklasse.

Verdens største boyband gennem tiderne – The Beatles – nåede kun at spille ganske få koncerter i Skandinavien. Til de mange, som ikke nåede at opleve The Beatles live – enten fordi der var udsolgt, eller fordi man simpelthen ikke var født endnu dengang – er her den ultimative erstatning: Beatles Revival.

Orkestret er hjemmehørende i Prag, men har stor succes overalt i Europa. Hemmeligheden bag denne succes er orkestrets ægte passion for musikken og et perfekt image såvel musikalsk som visuelt.

Beatles Revival gør i sjælden grad meget ud af detaljerne. Ikke kun omkring musikken men også i forhold til at bruge originalt udstyr, scenekostumer, sceneopstilling, koreografi osv. Gruppens højrehåndede bassist har endda lært sig at spille venstrehåndet bas i erkendelse af, at dette er af afgørende betydning for et totalt autentisk Beatles-image.

Den 5. oktober kan publikum komme med i Beatles Revivals tidsmaskine tilbage til Liverpool i 60’erne og opleve et Beatles-show fuld af evergreens, humør, entertainment og energi.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025