BIF CUP - skaber de sociale fællesskaber



Med sig kommer trænere, forældre, bedsteforældre og søskende. I weekenden var der 116 hold på besøg i hallen, med klubber fra store dele af Jylland og enkelte hold fra Fyn.

”Vi har rammerne her i Brædstrup til at skabe det mest optimale fodboldstævne for børnene, og vi vil gerne udvikle os hele tiden, for at kunne gøre den samlede oplevelse endnu bedre. Vi får positiv feedback fra forældre, trænere og vi kan se på spillerne, at de har en rigtig god dag. Det er fantastisk at være en del af, siger Matias Kousgaard fra BIF CUP udvalget”

Med til at skabe sociale fællesskaber

BIF CUP kalder sig et Fairplay børnestævne, hvor det sociale og fællesskabet er i fokus for stævnet. ”Det vigtigste for os er, at børnene har en så god oplevelse med at være til BIF CUP som overhovedet muligt og det er uanset om et hold nu har tabt de fleste af kampene, så håber vi stadig på at de går fra stævnet med et smil på læben”

De sociale fællesskaber bliver i høj grad dyrket til sådan en fodboldweekend i Brædstrup Hallen. Børnene har muligheden for at være sammen en hel dag, hvor der er fokus på at have det sjovt og spille en masse fodbold. Forældre og trænere kan nyde godt og få sig en snak over den gratis kaffe, sponsoreret af Jyske Bank og søskende kan nyde godt af en stille stund i det kreative værksted, hvor der i weekenden var fastelavnstema.

”Vi ønsker at skabe den hele oplevelse for familien. I en tid, hvor tiden er vigtig for børnefamilierne, kan vi her tilbyde en dag, hvor man kan være sammen på kryds og tværs. Det er både forældrene og børnene som kan være sammen om sådan en dag i Brædstrup Hallen til BIF CUP. Stævnet tager 3-4 timer og så kan man bruge resten af sin weekend på noget andet” Det tænker vi meget over i vores planlægning, siger Mathias fra udvalget.

Overskuddet fra stævnerne går bl.a. til sociale arrangementer for ungdomsholdene i Brædstrup IF, som skal styrke det sociale fællesskab. Mange af holdene benytter sig af dette og har arrangeret overnatning, grillaftener, fodboldture og meget andet. 

”Vi ønsker at skabe sociale fællesskaber i klubben og give børnene nogle oplevelser sammen. Derfor giver vi et tilskud til disse arrangementer, og det er vigtigt for os, da det er grundstenen i vores arbejde”

Tak til vores samarbejdspartnere

Der skal også lyde en stor tak til vores sponsorere fra stævnet; Jyske Bank, Fru Møller og Betonentreprenør Jacob Jensen

En stor tak skal også lyde til vores frivillige baneledere og andre personer vi samarbejder med for at det hele kan lade sig gøre.
Besøg vores facebookside for at se mere om BIF CUP – her er der også billeder fra begivenhederne. https://www.facebook.com/bifcup3bold/

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025