
Nu er der godt nyt til alle boligejere, som skal bestille håndværkerhjælp eller serviceydelser til hjemmet. Som en del af finansloven 2018 har Dansk Folkeparti og regeringen besluttet, at BoligJob-ordningen, også kaldet håndværkerfradraget, fremover gøres permanent. Derudover udvides ordningen, herunder til også at omfatte installation af tyverialarm, der bidrager til at øge trygheden i hjemmet. Udendørs malerarbejde er også en del af den nye aftale.
Du kan blandet andet få gavn af Boligjob-ordningen, hvis børnene skal passes, huset males, vedligehold, eller du ønsker rengøringen i hjemmet. Fradraget gives til håndværker- og serviceydelser med skattefradrag på op til henholdsvis 12.000 kr. og 6.000 kr. Samtidig kan du indkassere fradrag for både håndværkerhjælp og serviceydelser, så det i alt giver et skattefradrag på op til 18.000 kroner pr. +18 årig i husstanden. Igennem mange år har vi haft en tidsbestemt Boligjob-ordning som har bidraget til at minimere omfanget af sort betalte håndværkerydelser, samt øget udbuddet af lærlinge- og praktikpladser. Samlet set medfører det større momsindtægter for statskassen.
Finansloven har fået mange vigtige DF-aftryk, og BoligJob-ordningen er blandt flere tiltag, som vi er meget tilfredse med. Foruden at mindske incitamentet til sort arbejde, er det en ordning, som både forbrugere og især de mange håndværks- og servicevirksomheder vil kunne drage nytte af i de kommende år.