Blæst og bølger udfordrede både til kapsejlads



Til kapsejladsen, hvor bølger og blæst gav eleverne en ekstra udfordring, konkurrerede eleverne i håndbyggede både – nogle mere sødygtige end andre. Bådene var konstrueret på mange forskellige måder. Der var fx traditionelle både med en spids forstavn, en båd med ponton til at stabilisere og give modvægt og forskellige udformninger af surfboards.
 Årets vindere blev Jeppe Valentin, William Nyby, Lasse Riecke og Alexander Gram Jensen med surfboardet Putin.
 - Vi valgte at bygge et langt og smalt surfboard med en luftlomme på mellem 80 og 100 liter, som skulle være med til at sikre opdriften, og det gik helt efter planen, fortæller Alexander Gram Jensen, som var ham, der på vandet sikrede gruppen sejren.
 Krydsfinérpladen, som surfboardet er lavet af, er blevet bukket ved hjælp af kogende vand, der har blødgjort pladen, som herefter er blevet formet ved hjælp af et snoretræk.
 - Opgaven med at bygge en båd, var meget sværere, end vi troede, og vi har lært, hvor svært det kan være at få teori og praksis til at hænge sammen, fortsætter Alexander Gram Jensen.

Modeller i 1:10
I konstruktionsfasen har eleverne lavet modelbåde i målestok 1:10, som de afprøvede i en tagrende. Her fandt gruppen, der kom på en andenpladsen ud af, at en dråbeformet båd med rund bagende var det, der virkede bedst i test.
 På tredjepladsen kom båden med en ponton, som både skulle give båden modvægt og stabilitet, og det gav ifølge gruppen den ønskede effekt.
 - Båden er inspireret af den måde, man bygger polynesiske kanoer på, og den blev meget stabil. Vi var to mand i båden, og den klarede sig godt i de store bølger. Den var måske ikke den hurtigste, men i medvind gik det ret stærkt, fortæller Benjamin Eskesen på gruppens vegne.

Samarbejde mellem fag
Kapsejladsen er afslutningen på et typisk HTX-projekt i fagene Teknologi og fysik, hvor eleverne ud fra deres viden beregner, eksperimenterer, analyserer og afprøver mulige løsninger til en given opgave eller problemstilling.

Materialer til rådighed
- 1 krydsfinérplade på cirka 2,5 m x 1,2 m og 5 mm i tykkelsen
- Kabelbinder
- 1 tube silikonefugemasse
- 2 m langt bræt til udformning af paddel.

enlightenedFå de lokale nyheder på din Facebookvæg, bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på her!
 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025