Børns fortællinger om flugt, fortalt af børn til børn på DR Ultra



I denne serie fortæller tre børn om deres flugthistorie til Danmark. I dette afsnit fortæller Favad på 14, hvordan det er at flygte helt alene fra Afghanistan som bare 11-årig. Og så kan du også komme med til Grækenland.

DR Ultra starter i uge 45 med serien ’Min flugt’, hvor vi gennem fire programmer møder tre forskellige børn, der fortæller, hver deres personlige historie om at flygte. I første af snit er det Judi på 12 år, der er flygtet fra krigen i Syrien sammen med sin familie. Judi fortæller blandt andet om, hvordan det var at se skolegården på sin skole blive bombet, mens han var på skolen.

Senere i serien møder vi Favad på 14 år, der som 11-årig flygtede helt alene fra Afghanistan til Danmark og i det tredje afsnit af serien er det Omar på 13 år, der fortæller om sine oplevelser med at være bådflygtning på Middelhavet.

Børns historier fortalt af børn til børn
"På DR Ultra vil vi hjælpe børn til at forstå og involvere sig i den verden de lever i, og når flygtningesituationen fylder så meget i mediebilledet og den offentlige debat som den gør i øjeblikket, så er det et emne som børnene allerede møder i deres hverdag. I programmerne på DR Ultra lader vi børn som er flygtet til Danmark fortælle deres ret barske personlige historier, med deres egne ord. Det er fortalt af børn til børn," siger redaktør på DR Ultra Jonas Kryger Hansen.

I serien ’Min ven fra Syrien’, der vises i uge 46, følger vi Tobias på 11 år og hans familie, der bliver netværksfamilie med en flygtningefamilie fra Syrien. Vi følger familierne fra de mødes første gang og vi hører om de forventninger de har til mødet. I starten er der for eksempel lidt bekymringer om, at de to familier ikke taler samme sprog, men det viser sig hurtigt, at man sagtens kan spille fodbold sammen selvom man ikke kan tale sammen.

"Når vi taler om flygtningesituationen kommer det nemt til at blive meget abstrakt og overordnet. Ved at komme helt tæt på og lade børnene selv fortælle om deres oplevelser, prøver vi at give DR Ultras seere et mere konkret billede af, hvad det hele handler om," siger redaktør på DR Ultra Jonas Kryger Hansen.

’Min flugt’ sendes mandag til torsdag i uge 45 klokken 18.30

’Min ven fra Syrien’ sendes mandag til torsdag i uge 46 klokken 18.30

Begge programmer kan også ses på dr.dk/ultra

 yesBliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025