Borgmester: Nu handler det om at hjælpe de berørte videre



- Nu handler det om at hjælpe de berørte videre, siger borgmester Peter Sørensen.

Det var med stor beklagelse og ærgrelse, borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen, modtog meddelelsen om, at Danish Crown afskediger 175 medarbejdere på storslagteriet i Horsens.

- I den situation tænker jeg først og fremmest på de 175 medarbejdere, der nu skal på jagt efter et nyt job. Og jeg kan forsikre, at jeg vil gøre alt, hvad der er muligt for, at de berørte medarbejdere får den nødvendige hjælp og opbakning til at komme videre i nye jobs eller til at komme i gang med en eventuel efteruddannelse, siger Peter Sørensen.

Han foreslår derfor, at Danish Crown, jobcentret og de involverede fagforeninger - så snart der er overblik over den videre proces - sætter sig sammen, så de berørte medarbejdere kan få den assistance, der er behov for.

- Jeg er selvfølgelig klar over - og anerkender - at Danish Crown er i en udfordret branche, men det gør det ikke mindre hårdt for dem, disse nedskæringer rammer. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at finde nye muligheder for de mennesker, der nu bliver afskediget. Og de muligheder er der heldigvis, da konjunkturerne i samfundet generelt er gode, og mange virksomheder har behov for arbejdskraft, siger Peter Sørensen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025