Bou, Lindberg, Mathiasen & Nielsen



Fange nr. 3 Søren Mathiasen.

”Formidleren fortæller” er et nyt tilbud til Fængselsmuseets gæster. Når museets ansatte arbejder med fængslets, fangernes og genstandenes historie fascineres de af enkelte emner og personer. Ofte kommer disse historier og genstande ikke med i udstillingen og i gennem længere tid, har man derfor arbejdet på at lave et tilbud, hvor man kunne lufte sine yndlingsemner og den nye viden, som kommer frem, når man arbejder med en genstandssamling. Det er baggrunden for tilbuddet ”Formidleren fortæller”, hvor en af Fængselsmuseets formidlere den første torsdag i hver måned vil sætte fokus på et yndlingsemne inden for fængselshistorien.  På rundvisningerne går man på opdagelse i udstillingen og blandt genstande, mens formidleren fortæller om sit helt særlige emne. Ofte vil der også blive vist genstande frem, som normalt ikke er udstillet.
 Omdrejningspunktet for rundvisningen torsdag den 1. oktober vil være fire markante fangeskæbner udvalgt af historiker Rasmus Barslund Grønbæk. En af de fire udvalgte er fange nr. 3 Søren Mathiasen.  Han forlod Horsens Straffeanstalt den 23. december 1925 for at bliver overført til Sindssygehospitalet ved Aarhus - de foregående 49 år havde han tilbragt bag fængselsmurene. Hør bl.a. om Søren Mathiasens meget særlige brevstil, hvordan andre fanger så ham, hvordan han blev påvirket af det mangeårige ophold i anstalten, og hvad der skete, da han endelig blev overflyttet til Århus.
 På rundvisningen vil der blive oplæst citater og fremvist genstande, der knytter sig til de fire fanger. Se bl.a. et hjemmelavet tov fremstillet af en ung sikkerhedsforvaret fange, og få Søren Mathiasens egen udlægning af baggrunden for hans lange fængselsstraf. 

enlightenedKlik her, bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook og få nyhederne på din væg!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025