Borgmesteren ønskede at udsætte debatten af Horsens kommunes budget, indtil alle byrådsmedlemmer havde haft mulighed for at læse det. Derfor sprang man den 8. september let og elegant 1. behandlingen over. Den 6. oktober var det så alvor - dagen for den såkaldte 2. behandling – i virkeligheden den 1. og eneste behandling.
Kun få politikere virkede engagerede i denne. De havde haft en måned til at sætte sig ind i teksten, og ud kom en lille række skåltaler. Nogle roste elementer i budgettet til skyerne. Få havde lidt kritik og ideer til forbedringer. F.eks. mente Kristian Dyhr, at man med fordel kunne have haft debatten i byrådssalen før man lavede aftalen, så borgerne havde mulighed for at høre, hvem der mener hvad og hvorfor. Det hørte vi ikke nogen bakke op om. Kan man så konkludere, at de øvrige partier ikke ønsker så åben en tilgang? At de bakker op om borgmesterens lukkede stil? Måske.
Mødet varede ca. 3 timer og 55 min.. Det var lang tid at koncentrere sig for nogle af medlemmerne. På trods af kaffe og vand. Nogle medlemmer foretrak at studere andet end dagsordenen på deres tablet. Facebook og Politikken var tilsyneladende mere interessant end budgettets behandling. Men skoleskyderier i USA kan også være svært at hamle op med. Et andet medlem står for at købe lækkert hus. Ellers må medlemmet have kedet sig ualmindelig bravt, hvis det alene var tidsfordriv at bruge så mange timer på boligsiderne.
Et medlem nåede aldrig så vidt som at åbne for dagsorden. Måske kunne vedkommende den udenad – eller fandt den bare ubrugelig eller uinteressant?
Maren Spliid Gruppen sad på balkonen i 4 timer – af interesse. Det magtede vi uden kaffe og vand, fordi vi har engagement. Selvfølgelig havde en spand kaffe været godt, det må vi så huske at tage med en anden gang. Men bedre havde det været, hvis vi havde oplevet, at de folkevalgte interesserede sig for debatten. Kommunens økonomi har i mange år været under pres, sparerunder har afløst hinanden som lavtryk fra vest. Prioriteringen af en dyr markedsføring af Horsens har haft store konsekvenser for kommunens kerneydelser og de mennesker, som det berører. Det ville have klædt medlemmerne i det mindste at vise situationen den respekt, at de fremførte deres holdninger til budgettet.
