Cate Kristiansen
Efter en lang og flot karriere inden for handicap- og psykiatriområdet åbner Cate et nyt kapitel i sit liv og går på pension. 11 år ved Horsens Kommune er det blevet til, og i den tid er der sket store ændringer:
- Da jeg begyndte som chef i Horsens Kommune lå HPS sammen med sundhed og omsorg. Min første opgave var derfor at dele områderne. Jeg var med til at tegne en ny organisation. Det har været en spændende rejse at være på, og jeg har været dybt taknemmelig for at have haft en direktør, som har været god til at se muligheder frem for begrænsninger.
Mennesket frem for diagnosen
Arbejdet med at skabe en ny organisation åbnede også op for muligheden for at nytænke mindsettet på området. I begyndelse var organisationen meget diagnoseorienteret. Afsættet ændres nu til at se mennesket først frem for diagnosen; vi er ikke en diagnose, vi har en. Den tilgang tager afsæt i en dyb respekt for alle mennesker, uanset de udfordringer, de eventuelt har:
- I 2015 sker der på handicap - og psykiatriområdet noget, på mange områder, epokegørende; at gå fra mestring til forløsning af borgerens potentiale med udgangspunkt i mål og drømme. Borgeren føler sig spurgt og hørt, og det giver stolthed og livsglæde for ethvert menneske at kunne mestre eget liv.
At hjertet banker for mennesker med psykiske eller fysiske udfordringer, har sandsynligvis en forklaring at hente fra både Cates opvækst og familiemæssige baggrund, hvor hun har haft kontaktflader med personer med handicaps.
Integritet og nytænkning
Cate er oprindeligt uddannet fysioterapeut. Arbejdet med sundhedspædagogik har altid optaget hende. En grundholdning igennem alle årene har været dét at have en sund sjæl i et sundt legeme samt at sikre en god integritet i sig selv.
Da Cate begynder hos Horsens Kommune i 2008 i en chefstilling, er den kommunale verden ny for hende, men rollen som leder ligger hende ikke fjernt. Siden 1983 har hun således bestridt lederroller både inden for det private og det offentlige. Et gennemgående træk ved hendes karriere har været den strategiske tilgang til arbejdet - at evne at tænke nyt og stille spørgsmålet: ´hvorfor kan man egentlig ikke det´?
I den økonomiske politik har der været behov for at tage, til tider, lidt svære beslutninger. Men atter er Cates tilgang at se muligheder frem for begrænsninger:
- Jeg er glad for, at vi har kunnet arbejde med de økonomiske udfordringer, uden at det har givet for mange serviceforringelser. Dét, at være tvunget til at se på opgaven på en ny måde, kan være med til at give nye ideer.
At sætte det rigtige hold
Og det er tydeligt at der i Cate brænder et engagement og en dedikation:
- Det er så vigtigt, at arbejdet giver mening for én. Er den der ikke, bør man spørge sig selv, hvorfor, og hvad man kan gøre for at finde den. Når jeg har skiftet arbejdsplads, har det altid været med afsæt i, hvad jeg kan se af udfordringer i en ny stilling. Det er vigtigt at have integritet i sit arbejde.
Foruden at have et stort engagement, mod og drive beskrives Cate af sine kolleger som et beskedent menneske. De store forandringer som hele handicap- psykiatri og socialt udsatte området har været igennem og haft gode resultater af, dedikerer hun i høj grad til det team af medarbejdere, som har fulgt hende igennem årene:
- Er der noget man kan sige, jeg har været dygtig til, så er det at få ansat de rigtige personer. Jeg har også ofte samarbejdet med konsulenter med en anden fagmæssig baggrund. Det har givet nye øjne på området.
Teknologi, og hvordan det kan bidrage til at løse kerneopgaver inden for HPS, er et område, som ligger Cates meget på sinde - og ambitionerne er store. I strategien står målet klart; Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte skal være kendt i Danmark indenfor teknologikredse:
- Mit håb for fremtidens HPS er, at hverdagsteknologien bliver mere almindelig. Dét teknologien nemlig kan er at bidrage til at unge som ældre kan have et selvstændigt, aktivt, og ikke mindst værdigt, liv.
Når en dør lukkes, åbner en ny
Og hvad så nu, hvor døren til arbejdslivet lukkes? Ja, det spørgsmål har Cate stillet sig selv en del i den seneste tid. Men hun kan ikke lide at tale om afslutninger - og lukkede døre. Hun vil hellere tænke i nye muligheder. Cate er bevidst om, at hun selv skal være med til at skabe den struktur i sit liv, som hun ikke kan leve foruden. Dagligdagen uden et arbejde skal fyldes med noget. Og det skorter ikke på muligheder:
- Vi flytter til København og begynder et nyt kapital af vores liv dér. Så elsker vi at rejse - og nu får jeg jo også mulighed for at dedikere mere tid til mine fritidsinteresser, fx at løbe, danse, synge, gå til foredrag og være mere sammen med børn og børnebørn. Nu er der åbnet op for nye muligheder, og så er det med at gribe dem, slutter Cate med et smil.
