Chancer på samlebånd i Østbirk



Med Jakob Ulf som vikarierende cheftræner futtede Østbirk i bogstaveligste forstand 2 point af på Østbirk Stadion søndag eftermiddag.
 En halvleg efter pausen, hvor kunsten at brænde en chance, blev vist fra alle vinkler, med alle kropsdele og med et hav af aktører, hovedsageligt iklædt grønne bluser, men de hvidklædte gæster lærte hurtigt af hjemmeholdets ineffektivitet og sendte oplagte chancer både i næverne på Kasper Ballegård, i sidenet og over hjemmeholdets mål. På forunderlig vis blev ikke scoret i denne halvleg, trods friløbere, trods flotte gennemspillede angreb, trods eminente soloture - alt gik op i lys lue og løs krudt.
 Det begyndte ellers målrigt. Kasper Ballegård gik forkert af kampens første hjørnespark, boksekiksede bolden, der endte for fødderne af en af Ejstrupholm/Nr. Snedes spillere, og så var hjemmeholdet bagud efter 2 minutter spil. Niels Petersen tonsede 5 minutter efter igennem alt og alle over en halv banelængde frispillede  Marco Capitani, der indledte dagens enorme afbrænderrække med et blødt skud og en TV-redning fra det hvide holds keeper. Efter 13 minutter udlignede Allan Olesen til 1-1 på det straffespark som Stefan Nielsen tilkæmpede sig, trods højlydte protester fra udeholdets sidelinje. Men kendelsen var bestemt i orden, selv om Nielsen bevarede balancen i tre skridt inden han kollapsede, for benspændet og kontakten var ganske tydelig.
 Og de kunne såmænd nok have spillet til mørket havde ramt Stadion i Østbirk, uden at få flere bolde i kassen. 1-1 var mange mål for lidt i Østbirk og i særdeleshed til Østbirk.

winkBliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025