CPH:DOX tilføjer flere film og forlænger festivalperioden



Blandt de nye tilføjelser er nogle af årets absolutte highlights, der både tager dig med til Harlem efter mørkets frembrud, en rutsjetur med rockstar-økonomen Thomas Piketty og til ligestillingskamp med de franske kvinders gennembrud på musikscene. Virker programmet en smule overvældende? Fortvivl ikke, vi har delt programmet op i sektioner, der gør det let og overskueligt at finde de emner, der interesserer dig.

Filmene bliver vist i en virtuel biograf, hvor publikum kan købe billetter til lukkede filmvisninger med en begrænset kapacitet - præcis som man kender det fra en fysisk biograf. Biografen er åben i hele festivalperioden fra den 18. marts til den 5. april. En billet til en filmvisning koster 45 kr. og kan ses af alle, der er bosat i Danmark.

Live-debatter med Edward Snowden, Leif Davidsen & Raske Penge

CPH:DOX er ikke kun kendt for at samle publikum om de store filmoplevelser. Festivalen kalder også til samtaler og debatter om tidens vigtigste spørgsmål, og selvom de 160 oprindelige debatter i Københavns fysiske biografer er aflyst, er der stadig vigtige samtaler at tage i forlængelse af filmene - og dem holder CPH:DOX fast i online.

For første gang præsenterer festivalen et program med 15 digitale live-debatter, der går i dybden med emner som stofmisbrug blandt unge, kampen for selvstændighed i Grønland, krænkelser på nettet og kunstig intelligens. Både danske og internationale eksperter og meningsdannere er indkaldt til at tage del i debatterne, der har højdepunkter som Edward Snowden i samtale med DR’s viden- og techredaktør, Henrik Moltke, forfatter Leif Davidsen og den danske rapper og sangskriver Raske Penge.

Hver dag under hele festivalen kan du derfor se en live-debat kl. 16:00 eller kl. 20:00 via vores Facebook.

17/3: Er det på tide at Grønland opnårselvstændighed? Mød bl.a. politiker Tillie Martinussen, aktivist Paninnguaq Heilmann, forfatter Iben Mondrup og journalist Martin Breum. Film: Kampen om Grønland
18/3: Hvorfor er antallet af unge der tager kokain til fester eksploderet? Mød bl.a. tidl. stofbruger Julius Mygind, psykolog Kristian Holte Kofod og psykiater Henrik Rindom. Film: Show Dancer
19/3: Hvad risikerer man at miste, når man er på flugt på grund af kærlighed? Mød bl.a. asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer, instruktør Eva Mulvad og jurist og radiovært Nima Zamani. Film: Love Child
19/3: Har Margaret Atwood skabt en ny genre af dystopi-litteratur? Mød bl.a. Forfatterne Dennis Gade Kofoed og Ursula Andkjær Olsen i en samtale med litteraturanmelder Kamilla Löfström. Film: Margaret Atwood: A Word after a Word after a Word is Power
20/3: Hvad siger universets sorte huller om menneskeheden? Mød astrofysiker Marianne Vestergaard og Brooke Simmons samt Harvard-professor og instruktør Peter Gallison. Film: The Edge of All We Know
21/3: Hvad er det, der får mennesker til at dræbe? Mød overlæge og seniorforsker Anne Mette Brandt-Christensen i samtale med kriminalreporter og journalist Janni Pedersen. Film: Crazy, Not Insane
22/3: Kan en russisk systemkritiker i eksil få skovlen under Putin? Mød Ruslands-ekspert og forfatter Leif Daviden i en samtale om Mikhail Khodorkovskij. Film: Citizen K
23/3: Hvad betyder kunstig intelligens for den gennemgribende overvågning vi oplever i disse år? Mød whistleblower Edward Snowden i samtale med DR’s viden- og tech-korrespondent Henrik Moltke. Film: iHuman
24/3: Hvad skal forældre stille op, når deres børn oplever at være født med det forkerte køn? Mød bl.a. Helge Sune Nymand (Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn), afdelingslæge Mette Ewers Haahr (Sexologisk Klinik), Helle Jacobsen (Amnesty) og journalist Søren Villemoes (Weekendavisen). Film: Little Girl
24/3: Hvad kan vi lære om hjernen gennem neurologen Oliver Sacks' enestående forskning? Mød bl.a. nerolog og hjerneforsker Troels W. Kjær (KU) og lektor i psykologi Signe Allerup Vangkilde. Film: Oliver Sacks: His Own Life
25/3: Hvad betyder våbenhvilen i Colombia, og er konflikten på vej til at bryde ud igen? Mød advokat Bjørn Elmquist, lektor Julia Suárez Krabbe (Roskilde Universitet), afgående ambassadør i Colombia Mogens Pedersen og instruktør Tanja Wol. Film: A Colombian Family
26/3: Hvorfor betyder den 70-årige fotograf Martha Cooper alt for grafittikulturen? Mød bl.a. Musiker Rasmus Poulsen (Raske Penge), Lars Pedersen (Institut for Urban Kunst) og DJ Katrine Ring. Film: Martha: A Picture Story

CPH:TALKS

I samarbejde med Normann Copenhagen dykker vi ned i centrale temaer, der præger årets festivalprogram. Vi har teamet en række DOX-aktuelle instruktører op med aktivister og artister, og sammen giver de nye dybdegående perspektiver.

Mød bl.a. instruktør Mira Jargil ‘Reunited’ i samtale med skuespiller og instruktør Sargun Oshana, og journalist og dokumentarinstruktør Mads Ellesøe i samtale med klimaaktivist Selma Montgomery fra Fridays For Future.

Filmatisering af Thomas Pikettys bestseller, film om klimaaktivister og andre nye tilføjelser

DOPE IS DEATH

Black Panther-partiets eget afvænningsprogram trækker tråde fra 70’ernes New York gennem racisme, radikal politik og et uopklaret bankrøveri, og op til i dag. ‘Dope is Death’ fletter et fantastisk arkivmateriale ind i nutiden og fortæller en højaktuel historie om racisme, guerilla-politik, civil ulydighed og om et fatalt bankrøveri, der muligvis var et cover-up.

IWOW: I WALK ON WATER

Monumentalt opus fra Harlem efter mørkets frembrud, af kunstner og fotograf Khalik Allah. Haitianske Frenchie og gadens andre skæbner lægger stemme til. Khalik Allah er en formidabel fotograf, og har skabt sit hidtil mest ambitiøse værk, hvis grundelementer – billede og lyd, skaber og medvirkende – altid står i et fragmenteret, men meningsfuldt forhold til hinanden.

CAPITAL IN THE 21ST CENTURY

Filmatiseringen af Thomas Pikettys bestseller fra 2014 er ikke blevet mindre aktuel. 700 siders knivskarpe pointer på bare 100 minutter! Akkompagneret af popkulturelle referencer og et soundtrack, der ikke holder sig tilbage for at koble argumenterne for større beskatning og bredere ejerskab sammen med Lordes pophit ‘Royals’.

OH LES FILLES!

Fra pæne piger til kunstneriske ikoner: de franske kvinder har taget magten, scenen og mikrofonen. Hvad vil det sige at være kvinde i en mandsdomineret rockbranche?

Stilen, attituden og den kunstneriske selvsikkerhed er bare nogle af svarene.

Men det er på scenen, at kvinderne for alvor sprænger lydmuren.

COUP 53

I 1953 blev Irans demokratisk valgte premierminister afsat under stor tumult til fordel for den despotiske Shah. 'Coup 53' kaster nyt lys over statskuppet, som i virkeligheden var en hemmeligt orkestreret mission udført af de britiske og amerikanske efterretningstjenester. En højintens detektivhistorie med uforlignelige Ralph Fiennes som fordækt MI6-agent

NOW

Fra Greta Thunberg til Extinction Rebellion. For de helt unge aktivister er oprøret både et middel og et mål i kampen for fremtidens klima. Skolestrejker, demonstrationer og civil ulydighed. ‘Now’ er en film om de unge aktivisters gåpåmod, deres angst for klimaforandringerne og deres vilje til at finde nye og alternative veje til en bæredygtig fremtid.

Film i årets online program:

Kampen om Grønland - Kenneth Sorrento
Lever elsker savner - Sine Skibsholt
Songs of Repression - Estephan Wagner & Marianne Hougen-Moraga
Show Dancer - Laurits Flensted-Jensen
A Colombian Family - Tanja Wol Sørensen
En Splittet Familie - Mira Jargil
Being Eriko - Jannik Splidsboel
A New Beginning - Ala'a Mohsen
Et År For Evigt - Pauline Merrilgaard
I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die - Eva Marie Rødbro
Tove i stykker - Peter Lopes Andersson & Sami Saif
Prelle – Lytter til mig selv - Anita Beikpour
Tilfældets Gaver – En Film om Jørgen Leth -Kasper Bech Dyg
Love Child - Eva Mulvad
Little Girl - Sebastien Lifshitz
The Kingmaker - Lauren Greenfield
Caught in the Net - Vit Klusak & Barbora Chulipová
Crazy, Not Insane - Alex Gibney
Citizen K - Alex Gibney
This is Not A Movie - Yung Chang
Aznavour By Charles    - Marc Di Dominico
Meet the Censors - Håvard Fossum
Robolove - Maria Arlamovsky
Andrey Tarkovsky: A Cinema Prayer    - Andrey A. Tarkovsky
Martha: A Picture Story - Selina Miles
The Edge of All We Know - Peter Gallison
Oeconomia - Carmen Losmann
iHuman - Tonje Scheel
Vivos - Ai Weiwei
Bloody Nose, Empty Pockets    - Bill & Turner Ross
Self Portrait - Margreth Olin
Oliver Sacks: His Own Life - Ric Burns
Wood - Monica Lazurean-Gorgan, Michaela Kirst & Ebba Sinzinger
Collective - Alexander Nanau
Last and First Men - Johann Johansson
Acasa, My Home - Radu Ciorniciuc
Margaret Atwood: A Word after a Word after a Word is Power - Nancy Lang & Peter Raymont
Disclosure - Sam Feder
The Earth Is Blue As an Orange - Iryna Tsilyk
Martin Margiela: In His Own Words

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025