Paw Amdisen, Hindbærhegnet 8, Horsens, folketingskandidat for SF i Horsens-kredsen og Bjarne Sørensen, Solvej 4, Horsens, byrådsmedlem for SF og formand for Beskæftigelsesudvalget i Horsens Kommune.
Julen er normalt en højtid for medmenneskeligheden. Men i år gælder medmenneskeligheden ikke vore arbejdsløse medborgere. På foranledning af DR’s udsendelsesserie ”Den dag de fremmede forsvandt” har der rejst sig et sandt kor af hysteri vendt mod ledige danskere, som på baggrund af en række enkeltsager, nogle af dem direkte misvisende, beskyldes for dovenskab, manglende moral og udnyttelse af fællesskabet.
I koret af overdrevne reaktioner finder vi desværre også vores lokalt valgte socialdemokrat Henrik Dam Kristensen, der for nylig fik overdraget posten som beskæftigelsesminister. I Berlingske Tidende blæser han således, stærkt foranlediget af de radikale neoliberalister, til kamp for yderligere stramninger på dagpengeområdet.
Dagpengesystemet ”skal ikke være et »tag selv bord«,”, udtaler han. Det er ”»er helt afgørende«, at man ikke holder hånden over dem, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet”. Og slutter af med følgende svada: ”Vi skal ikke i bare ét sekund være blødsødne over for de personer, der ikke kan finde ud af at stå til rådighed for arbejdsmarkedet”. Tag selv bord? Holder hånden over? Blødsødenhed?
Måske ved Henrik Dam Kristensen det ikke - det tror vi nu nok han gør - men vi har faktisk i Danmark nogle af de skrappeste rådighedsregler blandt de lande, vi plejer at sammenligne os med. Det viser en undersøgelse lavet af OECD. Meget få ledige danskere afviser at tage det arbejde, de får anvist, og hvis de gør - ja, så er der alvorlige sanktioner forbundet med det.
I stedet for at gå i flæsket på de ledige, der allerede så rigeligt er under angreb fra den borgerlige fløj, så kunne en socialdemokratisk beskæftigelsesminister også have vendt blikket mod det erhvervsliv, der også har et stort ansvar i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Når vi taler Danmark på overførsel, hvor mange arbejdsgivere vælger så i første omgang at ansætte med løntilskud? Hvor mange arbejdsgivere overlader det udelukkende til staten at give de ledige de opkvalificeringer en ansættelse ofte kræver? Og i forhold til de lavtlønsjob, som åbenbart kan være svære at besætte, hvor mange arbejdsgivere overvejer her at tilbyde en lidt højere løn eller bedre arbejdsvilkår, for at tiltrække god og kvalificeret arbejdskraft?
Som det fungerer nu kigger man kun på arbejdsudbudssiden og overvejer aldrig om der på efterspørgersiden kunne være noget at gøre. Er det god socialdemokratisk politik?
Arbejdstagerne og de ledige har siden krisen ramte Danmark i 2008 holdt hårdt for og virkelig taget et samfundsansvar. Ønsker man nu at stramme garnet yderligere - ja, så ved vi jo hvordan det går i julesangen. Vi havde ærlig talt forventet noget andet fra en socialdemokratisk beskæftigelsesminister. Måske endda en oplagt reform af Radikale Venstres kuldsejlede dagpengereform, der har kastet tusindvis af danskere ud over kanten. Men det bliver der ikke noget af. Til gengæld skal skruen strammes yderligere i forhold til de ledige.
