
Der er i dag lækket tre forslag fra Dagpengekommissionen, som den næsten afgåede formand for LO har tilsyneladende har været med til at udvikle. Og det er ud over alle grænser pinligt, at en ræk-ke kloge hoveder, alene har kunnet drive den til at levere tre forskellige forslag, som alle har det samme resultat:
Dagpengesystemet er endegyldigt smadret og de arbejdsløse vil med det foreslåede ikke kunne bru-ge forsikringen.
Væk er den tryghed, som vi danskere hidtil har kunnet være stolte af, når vi sammenlignede det dan-ske system med alle andre.
Et stabilt dagpengesystem har været det måske vigtigste ben i den danske model med stor fleksibili-tet for virksomhederne.
Det kendte system med forsikring og a-kasser kan hurtigt nedbrydes med sådan nogle forslag. Kommissionen er tilsyneladende klar til med sine varianter af forslag, at foreslå at utrygheden skal være drivkraften på det danske arbejdsmarkedet.
Men tusinder falder stadig ud og trygheden er smadret efter halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningskra-vet. Det løser man ikke ved at sætte dagpengene ned – tværtimod. Det er endnu et bidrag til at undergrave dagpengesystemet. Når man reducerer satserne for at genoprette periodes længde lidt, så klipper man endnu et stykke af halen for at fodre hunden.
Det er utroligt, hvis det kan lade sig gøre, at få politisk flertal for den slags! Og det er ubegribeligt, at Harald Børsting ikke for længst har forladt den kommission i protest…
Samtidig med at et folketingsflertal forsøger at dæmpe omtalen og forargelsen over at politikere skovler midler ind fra staten i løn, "efterløn" og "ministerpension", er det ikke bare tragikomisk - men en hån, at høre dem forsvare, at titusindvis af arbejdsløse borgere har mistet retten til dagpenge. Og at kommissionen er kommet frem til, at der skal endnu færre penge ud til de arbejdsløse...
For de arbejdsløse foreslås beløb lidt over henholdsvis under 15.000 kroner om måneden i ydelse. Prøv engang at vurder det sammen med de vilkår som bydes Christiansborgpolitikere. - Omkring 51.000 kroner pr måned i folketingsløn plus ret til efterløn og eventu-elle ministerpensioner og eventuelle betalinger fra andre poster.
Den herskende holdning blandt politikere er, at det er helt i orden.
Det er alt for dyrt med dagpengene - og omvendt må man være lidt fleksibel, hvad angår de hårdt arbejdende politikere, så de kan "føle sig trygge", når de efter endt indsats for os på Christiansborg, stadig kan gå på pension som 60 årige...
Nu er det åbenbart ved at være allersidste chance for at få stoppet det her vanvid.
At LO har siddet med i kommissionen og været med til at fostre forslagene om at skære endnu engang, er en hån mod både de ar-bejdsløse og flexicurity-modellen. Tilbage i 2008 krævede LO markant højere dagpengesatser fordi dagpengedækningen allerede dengang var forringet, det er fortsat lige siden. Og derfor er det rystende, at Harald ikke har sagt fra.
Vi må insistere på at forbundene og a-kassernes samvirke i fællesskab får LO tilbage i sporet, så en samlet fagbevægelse kan forsvare både de arbejdsløse og den danske model!