Vi kan ikke være bekendt at isolere børn helt ned til 15-årsalderen i op til flere uger. Det er i strid med Børnekonventionen og en lang række internationale anbefalinger.
Studier viser, at isolationsfængsling kan have store psykologiske skadevirkninger. Selv korte perioder i isolation kan resultere i angst, selvskadende adfærd og selvmordstanker. Når vi taler om unge mennesker helt ned til 15 år, kan risikoen for skadevirkninger være endnu større, fordi teenagere som udgangspunkt er mindre psykisk robuste end voksne. På de såkaldt særligt sikrede institutioner, hvor langt de fleste frihedsberøvede teenagere er anbragt, er der et loft på isolation på to til fire timer. De unge, der placeres i fængsler eller arresthuse, risikerer isolation i op til fire uger. Siden 2014 er antallet af isolationsfængslinger af unge dog faldet. Heldigvis.
Hvorfor skal vi så fortsat bekymre os? Fordi isolationsfængsling er en af de mest indgribende foranstaltninger, en stat kan udsætte et menneske for. Og fordi unge er særligt sårbare.
FN kritiserer Danmark
En række menneskeretlige organer har opfordret Danmark til at indføre et totalt forbud mod isolationsfængsling af unge under 18 år. Tidligere er FN's Børnekomité kommet med en sådan anbefaling, og inden for det seneste halve år har FN's Torturkomité og FN's Menneskerettighedskomité istemt sig koret af kritikere. Vores naboland Norge indførte i 2012 et fuldstændigt forbud mod isolation af unge i varetægt. Det bør vi kunne lære af.
For i bund og grund er det et spørgsmål om hvilke menneskeretlige standarder, vi sætter. Lad os løfte barren og sikre at ingen fængslede mindreårige risikerer at blive udsat for isolation.
