
- Det er igen med stor glæde at vi har muligheden for endnu engang at kunne præsenterer en ny danseforestilling skabt af unge fra Trekantsområdet og Horsens, siger afdelingsleder på Horsens Musikskole og Balletskole Knud Mortensen.
Publikum får den 7. april på Kulturstationen i Skolegade mulighed for at opleve de kreative talentfulde og modige unge dansere stå frem med deres bud på det, at stå sammen trods forskellighed og det rum, der er lige imellem dig og mig.
Forestillingen består af to koreografier skabt henholdsvis af Unge på Vej Trekanten og Horsens Unge på Vej.
Mellemrum er skabt i et samarbejde mellem unge dansere fra Trekantsområdet og danserne Pavel Herrera og Hanne Stubberup Randel. Koreografiens tager afsæt i en tekst der gjorde indtryk, hvor begrebet mellemrum blev defineret ud fra et kunstnerisk perspektiv.
Et lys i mørket er skabt af Horsens Unge på Vej sammen med danser Rosalia Cremé Peña. Koreografien er en klassisk fortælling i en ny fortolkning om altid at lade sit lys skinne, så det kan skinne i andre. At holde sammen som et hold, på trods af forskelligheder. Koreografien indeholder også elementer fra naturen i form af modsætninger som jord og luft, ild og vand, lys og mørke.
Arbejdet med dansen
Fælles for begge kompagnier er, at de arbejder med den sceniske dans ud fra et kunstnerisk og æstetisk perspektiv og begge har arbejdet med den moderne dans som fælles grundtræning.
- De unge har fået sat nogle arbejdsopgaver fra de professionelle dansere og har derfra selv skabt og udviklet materialet til koreografien. Det er for mange en helt anden måde at arbejde med dans, da de her ikke skal reproducerer en andens trin og formsprog, men sætte deres eget inderste i bevægelse. De iscenesætter på mange måder sig selv gennem dansens sprog og giver os andre en unik chance til at se og opleve hvad der rør sig i de unge.
- Men måske også en langt mere sårbar situation for de unge, når de nu skal vise deres arbejde frem. Det er jo deres aftryk, siger koordinator i Trekanten, Sara Lindhardt.
I årets løb har de to kompagnier haft fælles workshop i Hip Hop dans og klassisk ballet som supplement til den moderne træning og for at udvide indblikket i dansens verden og muligheden for at udnytte stilarterne i et kunstnerisk sprog. Forestillingen spiller selvfølgelig både i Fredericia og Horsens.
Unge på Vej har været en del af Dansefyrtårnet Trekanten, som er en del af det landsdækkende projekt Ta’ fat om Dansen, et 3-årigt projekt gennem Dansehallerne i København støttet af Nor-dea Fonden.
Et projekt med 6 fyrtårne fordelt i hele landet, hvor hovedformålet har været at få dansen i en kunstnerisk, æstetisk og medskabende form, ud til flere forskellige befolkningsgrupper som børn, unge, voksne og ældre.
- I Horsens har vi gennemført en lang række forløb ud i kommunens folkeskoler gennem de seneste to og et halvt år. Derudover har vi været rundt i en lang række af kommunens daginstitutio-ner og danse Årets Dans med børnehavebørnene, siger Knud Mortensen.
- Det har for mange været en ny måde at opleve dansen på, som man måske ikke er vant til fra TV og de sociale medier og danseskolerne i området. Forhåbentligvis har det givet inspiration, læring og viden i forhold til de sociale aspekter i gruppen og mere konkret at kunne bruges i for-hold til eventuelt at skulle op til folkeskolens afgangsprøve i dans (idræt).
- Ved hjælp af midlerne fra Nordea Fonden og med støtte fra Dansehallerne har vi kunnet give de unge talenter en mulighed for at arbejde intensivt med deres eget udtryk i dansen. Derudover har de fået mulighed for at træne, lave forestillinger, turnere og møde andre unge dansere med samme interesse som dem selv.
- I løbet af de seneste tre år er der blevet skabt mange kontakter rundt om i landet, som vi ønsker at opretholde og bygge videre på. Vi afslutter sæsonen i år af med et besøg til Holstebro den 22. april, hvor forestillingen Mellemrum vises på Musikteatret – det bliver en dag, hvor Unge på Vej kompagnier fra hele landet mødes og danser for hinanden, siger Knud Mortensen.
… og ny begyndelse
I årene der kommer vil Balletskolen i Horsens, stille skarpt på at opretholde og udvikle den moderne dans og den klassiske ballet, som et attraktivt og spændende tilbud i Horsens.
Det vil tage sit udspring på Kulturstationen, hvor der er etableret fine rammer for kreativ udfoldelse – og masser af muligheder for et samspil med de andre kulturskoler i Horsens.
Der er fri entré til Mellemrum, dog skal billetter bestilles på saraclevin@hotmail.com
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!