Store biler bliver billigere at køre i. Store huse bliver billigere at bo i. Til gengæld er der udsigt til at 184.000 pensionist-husstande mister mange tusinde kroner om året i boligydelse. Og så er der ældremilliarden. Penge, den forrige regering vedtog skulle gå direkte til de ældre. Uddelt til kommunerne efter antallet af ældre borgere. Men den nuværende regering vil sende ældremilliarden i graven, og hævder den, erstatte den med en anden milliard, nu kaldet værdighedsmilliarden. Eller nej for resten – det er nemlig slet ikke sikkert, kommunerne kan få del i den. For hvad der er værdigt, og hvad der ikke er, det bestemmer staten., Og så er der det såkaldte omprioriteringsbidrag – et begreb en eller anden djøf´er må have opfundet i et lyst øjeblik for at glæde sin politiske chef. Det er nemlig en seriøs sproglig fælde.
”Omprioritering” lyder i bedste fald effektivt og målrettet, mens ordet ”bidrag” smager lidt af solidaritet og fællesskab. Men i virkeligheden betyder ordet kun en eneste ting: besparelser. Besparelser over hele linjen: på børn og gamle, på hele kernevelfærden. Besparelser på omkring to en halv milliard kroner. Mange har gennemskuet, at der i forhold til ældremilliarden i bedste fald er tale om at fodre hunden med dens egen hale. I bedste fald. Men alligevel er der både ældreorganisationer og journalister, der hopper på den og enten helt ukritisk hylder den nye værdighedsmilliard eller undlader at bore i sammenhængen.
Jeg fatter det ikke. Hvordan kan Dansk Folkeparti slippe af sted med i den grad at tage fra de fattige og give til de rige? Hvordan kan Dansk Folkeparti gå til valg på en stigning i den årlige offentlige vækst på 0,8 procent og på at ville beskytte de ældre for bagefter at nikke ja og lægge stemmer til det stik modsatte? Hvordan kan Dansk Folkeparti tage boligydelsen fra de fattigste pensionister for at forgylde dem, der i forvejen har alt? Hvornår er der nogen, der peger på Kristian Thulesen Dahl og siger: ”han har jo ingenting på”?
Socialdemokraterne og De Radikale har stillet en ændringsforslag til finansloven om at lade kommunerne selv bestemme område for område, hvor de vil spare. Det vil i det mindste give den enkelte kommune ret til selv at bestemme, om børn og gamle skal fredes, eller om de skal ofres, så de rige kan få endnu mere. Gad vide om Dansk Folkeparti stemmer for det? Eller vælger de blindt at følge deres blå kammerater?
