De har ikke gjort det dårligt - socialdemokraterne



Borgmester Holger Sørensen byggede rådhuset, borgmester Henning Jensen åbnede Horsens mod Danmark og udlandet, borgmester Vagn Rye skabte tilliden hos erhvervsliver, borgmester Jan Trøjborg tiltrak de statslige arbejdspladser og borgmester Peter Sørensen har gjort mere af det meste.
Ikke en dårlig bedrift. For det går godt i Horsens. Spørgsmålet er naturligvis om det kunne gå bedre?
Hvis socialdemokratiet vinder dette valg har de siddet med magten uafbrudt i 100 år. Dette er i sig selv en enestående bedrift.
Men forskning viser også, at fornyelse giver ny energi og så renser den maskinrummet. Måske er tidspunktet kommet, hvor vi bør give socialdemokratiet en velfortjent timeout. De har slidt længe, og fortjener om nogen et pusterum.
Bestyrelser, der har siddet længe, begynder erfaringsmæssigt at tage ting for givet. De lytter mindre og de har tilbøjelighed til at formulere deres egne dagsordener. En sådan adfærd er ganske menneskelig, ja næsten naturgiven, og i øvrigt helt uafhængig af politisk observans.
Læserbreve, debatindlæg og protester vidner om at borgerne i Horsens hyppigere og hyppigere har oplevet en magtdistance, ikke skabt af ond vilje, men ganske enkelt fordi det ikke kan være anderledes når de samme har siddet for bordenden uafbrudt i så lang tid.
Martin Ravn fra Venstre er et godt bud på fornyelse, og han er en spændende borgmesterkandidat. Han er dedikeret, vidende og skarp. Og så brænder der hos ham et stort hjerte for Horsens. Martin er klar til at tage tøjlerne i en periode, så andre velfortjent får mulighed for at hvile lidt ud.
En personlig stemme på en Venstre-kandidat er også en stemme på Martin.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025