Debat: Corona tider



Leif Kristensen

Af Leif Kristensen
Egehøj 12 Egebjerg
8700 Horsens

Befolkningen rettede ind og efterkom myndighedernes retningslinjer, næsten da, på nær enkelte steder i landet, som ikke lige havde fattet, hvad der var blevet sagt.

Det gik jo godt en måneds tid, så var der ligesom at nyhedsmedierne, havde brug for noget at skrive om, også de talende medier var på banen. Vi må have nogle eksperter til at fortælle, hvad det er Statsministeren og hendes stab siger eller mener. Det myldrer frem med kloge Åger, som har en mening og ved lige hvordan den her CORONA sag skal skæres, og hvordan vores ubudne gæst kan elimineres og bortskaffes. Selv den ikke afgåede frivillige, men fyrede statsminister og partileder af venstre Lars Løkke er blevet et ORAKEL og har set lyset. Løkke har fået ugentlig spalteplads i morgenavisen BT, Løkke kræver, Løkke udtaler sig, Løkke ved. hvordan landet kommer videre. Jeg tror nu nok, det vil gå bedst uden Løkkes hjælp.

Så er der journalisterne ikke alle, men dog en del, som hører statsministeren sige ” ingen ved hvornår dette CORONA ender”, de spørger alligevel, hvornår lukker du Danmark op igen? HALLO! har i ikke fattet hvad der blev sagt, ”ingen ved det”.

Men da meldingen kom med vuggestuer og børnehaver og skolen til og med 5 klasse skulle åbnes, tog fanden ved mange, trafikken doblede over en nat, de unge mennesker og nok et par ældre også, kom ud af deres huler og indtog parker og steder, hvor der normalt bliver hygget. Afstand det var hurtigt glemt, nu skal vi komme hinanden ved, vi har jo ikke set vennerne i et par uger.

Advarslen har været der fra dag 1. holder i ikke afstand og følger retningslinjerne fra myndighederne, bliver der lukket ned og der gives bøder. Det var ikke til at misforstå, og dog, nogle fattede det åbenbart ikke. Hvad så nu? Ja, forbud mod at stå stille og opholde sig i bestemte områder. Stort ramaskrig, selv fra et folketingsmedlem da der blev udskrevet bøder til en mor med hendes børn, hun havde ikke hørt noget om forbud eller bøder. HMM Der stod hun var ansat på et advokatkontor.

Ja så tænker jeg godt nok mit, nogle folk fatter åbenbart ikke en disse om så det siges til deres bagdel bliver helt hudløs.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025