Debatindlæg



Ved udgangen af december stemte Folketinget en ny finanslov igennem som i 2018 sikrer markante forbedringer for Danmark. Det er jeg naturligvis meget tilfreds med.

Men jeg undrer mig klart over, at der imellem mere end 500 ændringsforslag, også skulle lovbehandles et ændringsforslag fra Socialdemokraterne, som ville forøge udgifterne til udlændinge og integration med ikke mindre end 1 milliard kroner. I forvejen har finansministeriet beregnet de samlede udgifter til udlændinge og integration i 2014 til mindst at udgøre 33 milliarder kroner. Hvorfor vælger Socialdemokraterne dog at denne udgift skal yderligere forøges med endnu en milliard kroner. Hvorfor ikke i stedet bruge de midler målrettet vanskeligt stillede danskere som ikke lever specielt fedt på folkepension, studiestøtte eller i ansættelser på mindsteløn?

Men 33 milliarder afsat til dette formål er åbenbart ikke nok for Socialdemokraterne, siden partiet nu ville bruge yderligere en milliard på en integrationsindsats der ikke virker - og reelt er en økonomisk og kulturel fiasko.

I Danmark har skiftende regeringer siden 1999 gennemført mere end 21 integrationsaftaler og hvad har de politiske aftaler egentligt bidraget med, udover flere og flere udgifter?   Derfor er det mig en gåde at Socialdemokraterne nu vil forøge udgiften fremfor at bremse udgiften, al den stund at vi har mange andre steder, hvor den milliard kunne finde bedre anvendelse, eksempelvis overfor vore ældre, psykiatrien eller på handicapområdet.
I en 2017 prognose fra Danmarks Statistik vurderer man med, at der i 2020 vil være 562.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,6 pct. af befolkningen. Det er over 75.000 flere end forudset i den tilsvarende prognose fra 2016, da man forventede, at denne gruppe ville udgøre 8,4 pct. i 2020. Tallene viser deres tydelige sprog, nemlig at udfordringen vokser og vokser, da denne befolkningsgruppe har en langt lavere beskæftigelsesprocent end den samlede danske befolkning. Derfor er det stærkt bekymrende at den eneste medicin som Socialdemokraterne kan fremskaffe er budskabet om ”send flere penge”.
Socialdemokraterne skylder en god forklaring, men den findes ikke!  I Dansk Folkeparti er vi helt bevidste om at de skatteyderfinansierede indtægter kun kan bruges én gang – og derfor er det pinedød nødvendigt at prioriteringen tilgodeser de steder hvor der er størst behov, fremfor som Socialdemokraterne nu forsøger, nemlig at prioritere flere penge til udlændinge og fejlslagen integration!

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025