Debatindlæg: Julehuse



Af Leif Kristensen
Egehøj 12 Egebjerg
8700 Horsens

Søndergade i Horsens med omkringliggende gader mere eller mindre pyntet til julen, Horsens by er ikke så juleagtig, som i min barndom, er det dårligt? Eller er det bare en ny tid vi lever i med nye tiltag.

Jeg ser i Horsens folkeblad d.22 november at julehusene, de små røde huse, som engang gjorde midtbyen og Frelserkirkens torv til en hyggelig jule by, nu er under udfasning, som der skrives ”Nok sidste år de bruges da de har aftjent deres værnepligt”.

Lørdag den 24 november 2019 var vi i Hamburg, der jules, lys og træhuse eller boder er opsat på gader og torve, det samme i Berlin. Husene og boderne bruges år efter år, de er konstrueret så de flyttes med gaffeltrucks. Flotte træhuse, som er vedligeholdt og bruges år efter år.

Så udfasningen af de gamle røde hyggelige træ julehuse i Horsens skyldes vel at de har stået og rådnet op uden vedligehold oppe på fængsels grunden.

Horsens by Kommune bruger penge på så meget andet gøgl, det havde nok været småpenge for kommunen at vedligeholde og stille boderne gratis til rådighed december måned for gadesælgere eller hvem der nu kunne skabe noget julehygge og sælge julestads, eller æbleskiver pandekager og varm julegløgg, det ville helt klart, varme enhver gammel og barnlig jule sjæl.

Med ønsket om en rigtig glædelig og hyggelig jul til alle.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025