
Af Red Barnet Hovedgård lokalforening ved formand Dorte Frederiksen
Heldigvis har mange af vores kunder også holdt stand og kigget ind. Både med donationer af rigtig meget super fint legetøj, tøj og babyudstyr. Men også som kunder. Det er vi rigtig taknemmelige for. Tak for det. Uden jer og jeres donationer - ingen butik! Og aldrig før har der været så meget fokus på netop genbrug. Og vi tror og håber på, at vi gør noget godt for miljøet og klimaet. Og for børnene. For også nogle sundhedsplejersker anbefaler nu genbrug af især børnetøj. Fordi mange giftige kemikalier er vasket ud af tøjet. Det er især godt for børn med sart hud og problemer med luftvejene. Det er winwin.
Overskuddet fra salget i butikken går til verdens bedste formål, nemlig børn. Børn i Danmark og børn i hele verden. Red Barnet er en verdensomspændende organisation repræsenteret i 120 forskellige lande over hele verden. Og desværre er der stadig stort behov for alle de midler vi kan skaffe.
I Danmark er der hele tiden fokus på at arrangere ferielejre, familielejre, veteranlejre, familieklubber, naturklubber, sommerskoler og Plads til alle klubber - bare for at nævne nogle ting. Desværre er Hovedgård et forholdsvis lille samfund, så vi har ikke nogen klubber og lejre. Men i f.eks. Horsens, Hedensted og Skanderborg arrangeres flere forskellige lejre og klubber. Så måske er overskuddet fra Hovedgårdbutikken brugt her? Og så kan vi andre ting i Hovedgård lokalforening.
For Red Barnets landsindsamling i september havde blandt andet til formål at skaffe midler til at hjælpe børn og unge, som er blevet krænket og moppet digitalt. Her samlede 21 indsamlere i Hovedgård, Gedved, Østbirk, Vedslet, Gangsted, Kattrup og Ørridslev næsten 22.000, - kr. ind. Tak for hver en krone - og til indsamlerne. Godt gået. Men Red Barnet arbejder også for at hjælpe børn i voldelige hjem, børn udsat for krænkelser, misbrug og overgreb. Listen er lang, for vores formål er at redde, beskytte og styrke børn overalt i verden. Fordi alle børn har ret til en tryg og sikker barndom.
På internationalt plan drejer Red Barnets arbejde sig om lidt andre ting. Her er vi på pletten - så hurtigt som muligt - når katastroferne rammer. Koncentrerer os om at gøre hverdagen så god og "normal" som mulig, når børnene bliver ofre i krige, konflikter og katastrofer. Sørger for lægehjælp, medicin, skolegang, aktiviteter, mad, rent vand, husly og passende tøj. Ly fra overgreb og mishandling. Forhindrer så vidt muligt også børneægteskaber. Vi har en del faste internationale lokationer, med fokus på det forebyggende arbejde. Netop for at styrke, redde og frelse.......Så der er masser af opgaver at tage fat på for en lille lokalforening som Hovedgård. Og det gør vi!
Desværre er vores faste arrangement i år aflyst. Nemlig juletræsfesten. En tradition gennem efterhånden mange år for byens børn, forældre og bedsteforældre er sat på pause pga. renovering/byggeri af Hovedgårdhallen. Det er vi utrolig kede af er nødvendigt. Men vi kommer stærkt tilbage med fornyede kræfter i 2020. Forhåbentlig igen i tæt samarbejde med Hovedgård Borgerforening.
Men hvis du allerede nu har ideer og kreative evner, særlige kompetencer eller lyst til praktisk arbejde, er du meget velkommen til at henvende dig til Red Barnet lokalforening i Hovedgård. Der er plads til flere på holdet, uanset alder, men rigtig gerne under 80. For gennemsnitsalderen er lidt foruroligende. Opgaverne er mange og forskellige, så måske du har lyst til at bidrage med noget. Du er meget velkommen.