Når vi i Dansk Folkeparti nu vil have et opgør med internationale konventioner er det ikke fordi at vi er imod konventioner. Vi er faktisk meget glade for konventioner som sikrer borgere grundlæggende frihedsrettigheder. Men spørgsmålet er om ikke også de der er børnefødt i et land bør sikres at deres rettigheder til deres eget land og velfærd ikke reelt trædes under fode?
Situationen er at vore egne rettigheder reelt bliver hårdt presset, da vi i stigende grad skal udvise særhensyn til asylsøgere og velfærdsmigranter. Ikke alene Danmark, men hele den vestlige verden, udfordres kulturelt, socialt og ikke mindst økonomisk af stor befolkningstilgang fra Mellemøsten og Afrika. Hvis ikke vi udviser rettidig omhu vil vi reelt undergrave vores egen stabilitet og overlade mere og mere til åndeligt og økonomisk forfald. I Dansk Folkeparti har vi siden partiets start i 1995 kæmpet for at stramme politisk op, men selv med forbedret lovgivning, så kan vi se at Danmark bliver stigende udfordret af FN’s Flygtningekonvention, FN’s Statsløsekonvention og ikke mindst Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Konventionerne er imellem 55 og 66 år gamle og den internationale tidsalder som vi lever i er bestemt en anden end dén der var herskende i 1950-1961.
Samlet set så er det de tre konventioner som nu har sikret den kriminelle Gimi Levakovic opholdsret i Danmark til trods for han ikke er dansk statsborger. De omtalte konventioner danner også baggrund for at en syrisk flygtning har kunnet få familiesammenført 17 af sine 20 børn med tre forskellige koner. Ligeledes var det konventionerne som sikrede at et flertal (udenom DF) i 2014 valgte at tildele dansk statsborgerskab til en udlænding som PET vurderede til fare for rigets sikkerhed.
Det er asyl- og migrantudgifter i milliardklassen og det har vi ikke råd til at blive ved med at finansiere. Vi er nødt til at få et opgør med de konventionsbindinger, der forhindrer Danmark i at føre en selvstændig udlændingepolitik.
