Go for it



Frivillighedsdagen blev sidste år markeret på Horsens Havn med deltagelse af ca. 300 mennesker.

Masser af frivillige og andre interesserede borgere får lørdag den 27. september mulighed for at gå i samlet flok fra Østbyen til Sønderbro.
 Anledningen er den nationale frivillighedsdag, som i Horsens markeres under sloganet ”Frivillige går hele vejen”.
 - Optoget skal knytte bånd mellem de frivillige og borgerne og være et synligt bevis på, at frivillige går hele vejen, fortæller Jesper Nielsen, borgerkonsulent i Horsens Sund By.
 Han tilføjer, at synligheden hjælpes på vej ved, at alle deltagere får udleveret en gul cap.
 Musikskolens bigband vil føre an i optoget, der starter kl. 9.30 i Sundparkhallen på Hybenvej med fælles morgenbord og opvarmning.
 Turen går herfra videre til Axelborg Beboerhus på Sønderbro med stop undervejs i Sund By Butikken og Center for Socialt Udsatte på Sønderbrogade.
 I Axelborg Beboerhus vil TV-kokken Claus Holm underholde og give smagsprøver på sund mad. Herefter er der zumba og dans.
 Bag arrangementet står Horsens Sund By, Imagine Horsens, Center for Socialt Udsatte og Motionscirklen. Alle er velkomne.
 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025