Det er alt for billigt at sætte landvindmøller op



Havvindmøller er alt for dyre, lyder det ofte. Men i virkeligheden er problemet, at det er alt for billigt at sætte landvindmøller op.
Mølleopstillerne betaler slet ikke de fulde samfundsmæssige omkostninger ved at opstille kæmpevindmøller på land.
Der er - for et første - en reel samfundsmæssig nedgang i vindmølle-naboernes ejendomsværdi i størrelsesordenen 15 mill. kroner per vindmøllepark. Mølleejeren betaler kun en brøkdel i erstatning til naboerne.
For det andet er omkostningen til den nødvendige back-up kapacitet større for landvindmøller end havvindmøller, da der er færre vindstille dage til havs.
For det tredje kræver landvindmøllers lavere gennemsnitlige udnyttelsesgrad et kraftigere dimensioneret/dyrere transmissionsnet.
Den fjerde ekstraomkostning ved landvindmøller er omkostninger til sundhedsvæsen og fraværsdage på grund af nabo-gener. Omfanget kendes ikke. Sundhedsstyrelsen er tilsyneladende ikke interesseret i at lave en real-life sundhedsundersøgelse.
De gældende regler omkring opstilling af kæmpevindmøller på land er helt urimelige overfor elforbrugernes pengepung og helt umenneskelige overfor naboernes sundhed. Reglerne må ændres - læg pres på din folketingsmand og dit parti for at få det gjort nu.
 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025