Det Gule Pakhus klar til Foo Fighters-brag



Det er et live-band af kaliber, der 25. juni vender tilbage til Danmark med mere end 20 års hits i bagagen. Derfor slår Det Gule Pakhus på Madevej dørene op til en gedigen opvarmningsfest på dagen, arrangeret i samarbejde med Kulisselageret og Horsens Kommunes Kultur- og Eventafdeling. Festen starter kl. 13, og byder på livemusik fra kl. 14.30-17.30.

Lokal tribute, punk og Nirvana

Det Gule Pakhus har gennem årtier budt på autentisk undergrund og fostret flere af byens rock-og punk-bands. Ungdomshuset på Madevej er derfor det oplagte sted at varme op til en aften med et af verdens største rock-bands.

Det bliver det lokale Foo Fighters tribute band Footos, der åbner festen med nogle af de allerstørste hits fra aftenens hovednavn. De fire Foo Fighters-fans stiller med et stærkt repertoire af rock'n'roll, der kommer omkring både nyt og gammelt og selvfølgelig de helt store stadionballader.

Eftermiddagen fortsætter med det Horsensbaserede punk-band Kalik, der, ligesom Foo Fighters frontmanden Dave Grohl, kommer direkte fra undergrunden. Kalik leverer original punk-musik og er et af byens stærkeste undergrunds-bands.

Opvarmningsfesten sluttes af med Closeminded, der siden 90'ernes grunge-tid har stået for en musikalsk hyldest til Dave Grohls gamle band, Nirvana. I front for Closeminded står en af Danmarks største Nirvana-fans, Kim Munk, der også er kendt som frontmand for The Broken Beats.

Arrangementet er ganske gratis, og du kan læse mere om opvarmingsfesten på Facebook-begivenheden, Foo Fighters-warm up på Det Gule Pakhus.
Opvarmingsfesten på Det Gule Pakhus byder på lokal Foo Fighters-tribute, punk og en hyldest til Nirvana

Rockfest på FÆNGSLET

FÆNGSLETs koncertplads åbner kl. 17, med officiel opvarmning fra kl. 18.30 med det britiske rock-band Frank Carter & The Rattlesnakes efterfulgt af et af de bedste livebands vi har herhjemme, nemlig Minds of 99.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025