DGI Sydøstjylland giver 10.000 kroner til Årets Forening



Årets foreninger 2014, De to formænd Rasmus Mazanti, Gedved IF og Anja Tønnes-Madsen, Uldum IF. Foto: Lena Hellstrøm.

Igen i år skal der findes en særlig forening blandt DGI Sydøstjyllands mange medlemsforeninger, der kan smykke sig med titlen som ”Årets Forening”. Med æren følger der også en check på 10.000 kroner, som foreningen kan bruge til udvikling.
 Det er en tilbagevendende tradition, at der udnævnes en ”Årets Forening” eller person til DGI Sydøstjyllands årsmøde. Betingelsen for at modtage titlen er, at der er lagt en særlig indsats i at udvikle foreningen.
 I 2014 blev både Gedved IF og Uldum IF hædret som ”Årets Foreninger” i Sydøstjylland. Begge foreninger havde gjort en særlig indsats for at udvikle deres forening og gennemførte et udviklingsforløb, DM i Foreningsudvikling, hvor DGI hjalp med rådgivning og sparring for at gøre ideer til virkelighed.
 - Igen i år sætter vi fokus på frivillighed og udvikling, da det er to vigtige kerneværdier for foreningslivet, vi leder ikke nødvendigvis efter den største forening, men derimod den bedste. Det kan være, at foreningen har fået nye medlemmer, flere frivillige, gjort en forskel for lokalsamfundet, eller måske noget helt fjerde, siger Rita Pedersen, formand for DGI Sydøstjylland.
 Hvis du gerne vil indstille en forening til ”Årets Forening”, så skriv en kort tekst eller indspil en kort video, hvori du begrunder, hvorfor foreningen skal vinde. Send det til maria.sahl.nedergaard@dgi.dk inden den 19. november.
 På årsmødet vil der også være spændende oplæg om Floorball og KlubLiv Danmark m.m. 

yesBliv ven med din lokale avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025