Digital Hotline giver borgere aha-oplevelse



Zeljko Zarkovic fornemste opgave er at gøre borgerne trygge ved at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger.

- Jamen var det ikke andet, sådanne udbrud, oplever Zeljko Zarkovic fra Borgerservice i Horsens gang på gang, når han har vagten i den Digitale Hotline i Horsens Kommune.
 Zeljko Zarkovic er en del af det team i Horsens Kommune, der i en turnusordning med 30 andre kommuner, servicerer Digital Hotline. Her hjælper han borgere, der har brug for hjælp til Digital Post og digitale selvbetjeningsløsninger fra alle kommunerne.
 Han oplever, at borgerne er rigtig glade for den hjælp de får, når de griber røret og ringer til den Digitale Hotline. Ofte finder de med en hjælpende hånd ud af, at det slet ikke er så svært at ansøge om pension, boligstøtte og sundhedskort.
 - Ideen er jo, at vi skal klæde dem godt på og afmystificere den digitale verden, så de får mere mod til at bruge de digitale løsninger næste gang, de har behov.
 I Hotline er den fornemste opgave at tage borgerne ved hånden og guide dem gennem selvbetjeningsløsningerne.
 - Jeg sørger for hele tiden at fortælle, hvor vi er, og tale i billeder i forhold til, hvad der sker på skærmen. Det gør folk trygge. Nogle stiller ét spørgsmål og har travlt med selv at gå videre, og andre er glade for at blive holdt i hånden hele vejen. Vi har nogle gode guides til hver enkelt selvbetjeningsløsning i alle de 30 kommuner. Det giver os et godt overblik. Vi har i Hotline også mulighed for at gå ind og se med i netop den selvbetjeningsløsning, som den enkelte borger sidder med.”

Nemt at gribe telefonen
Mange har fået øjnene op for, at der er hjælp at hente.
 - Jeg tror succesen skyldes vores tilgængelighed, at det er nemt lige at gribe telefonen, når man sidder ved computeren og blive guidet igennem, og så har vi meget kort eller ingen ventetid. Digital Hotline har åbent de fleste aftener til kl. 21.00, det vil sige på de tidspunkter, hvor man ofte sidder derhjemme og skal have styr på den slags, siger Malene Rasmussen.

Kort ventetid
Hotline kan kontaktes på tlf. 70 20 00 00. Alle er velkomne til at ringe. Digital Hotline drives i et samarbejde mellem 30 kommuner, der på skift bemander telefonlinjen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025