- Det er en uge med fokus på fællesskab og læring på tværs af alder og fag, som Iben Leth Jensen, der er naturfagslærer på skolen siger.
Eleverne har arbejdet med at lave deres egen biologisk opløselige plastik og testet forskellige typer plastik som en del af et masseeksperiment. Det kaldes public science, fordi det er helt almindelige folk, som hjælper forskerne med at få nok data indsamlet til at kunne lave en national videnskabelig undersøgelse.
På mellemtrinnet går 5.-klasserne udklædte rundt og har lavet poster på skolen, hvor 1. – 4. klasserne skal gennemføre forskellige prøver for at finde et kort til en vandnymfe. I gymnastiksalens gamle omklædningsrum tester de pH-værdi og hen ad gangen ovenpå fanger de Iduns æbler i en balje vand og Loke underholder og spiser insekter og gelé til fest hos Neptun.
En spændende og lærerig uge på Østbirk skole er ved at være slut og forhåbentlig tager eleverne en masse god viden med sig om vores fælles jord. Som en elev så rammende sagde:
- Når havskildpadder får sugerør i næsen, så skal man lade være med at smide sugerør i havet.
Og det kan hun jo kun have helt ret i.