Elever laver fødselsdagsgave til Dronningen



Fredag 6. marts skulle eleverne i tredje klasse lægge sidste hånd på værket og de 15 elever havde arbejdet på værkerne under ledelse af Jannik Broz, Leder af Billedskolen Horsens.

Værket var bestilt af Kommunernes Landsforening, som én fælles gave fra det kommunale Danmark. Opgaven blev stillet som: Motivet skal være frie fortolkninger af de to temaer "Dronning Margrethe II" og "et vartegn i min kommune".

Der blev fremstillet masser af malerier i lokalerne på Billedskolen, men kun et skal sendes til Christiansborg Slot. Der vil være to elever fra 3. klasse– én dreng og én pige – som deltager i en ceremoni på Christiansborg Slot dagen før fødselsdagen – ”Børn fra Danmarks kommuner fejrer H.M. Dronningen” – hvor Dronningen ser malerierne sammen med de unge kunstnere.

Malerierne hænges efterfølgende op på Christiansborg Slot, så de kan udstilles for gæsterne til de forskellige arrangementer i forbindelse med den runde fødselsdag.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025