Elever tester nyt affaldssystem



5. klasserne på Gedved Skole er i disse dage prøvekaniner for det affaldssystem, som Horsens Kommune tager i brug til juni næste år.
 I hvert klasselokale står der fire affaldsspande med hver sin etiket på til fire forskellige slags affald: Restaffald til forbrænding, Madaffald, Metal, plast og glas og Papir og karton.
 Forsøget, der kører i fire uger, skal give et billede af mængden af de forskellige typer af affald.
 Samtidig med, at børnene dagligt sorterer affald, arbejder de i en af ugerne udelukkende med emnet affald og sortering. De har desuden haft besøg af en renovationsbil.
 Formålet med forsøget er at præge børnene, så dét med affaldssortering ikke kun er noget, der sker derhjemme.
 - Man kan jo sige, at hvis eleverne ikke skal sortere det affald, de producerer i skolen hvorfor så gøre det derhjemme? Vi håber, at forsøget kan være med til at gøre affaldssortering til en naturlig del af børnenes hverdag, siger Anne Dorthe Christensen, Affald og Trafik.
 Ud over Gedved Skole har Langmarkskolen og Torstedskolen lagt billet ind på at deltage i affaldsforsøget.
 Det er planen, at forsøget med affaldssortering senere skal køre i alle kommunens institutioner, så man også fanger de helt små børn.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025