Jørn Kildall
KLUMME - Verden er de sidste 100 år stormet frem med nye opfindelser og maskiner, som har til formål at gøre vores menneskeliv lettere. Det har medført mange nye muligheder. Om det er til det gode, det må eftertiden vise.
Klumme af Jørn Kildall
Jeg voksede op i 1960'erne og 70'erne, og her virkede verden mere simpel. Da jeg begyndte i folkeskolen, var man holdt op med at gå i skole om lørdagen, og lærerne måtte heller ikke længere bruge korporlig afstraffelse. Selvom der var nogen i lærerstaben, som havde lidt svært ved overgangen til ikke-vold.
Når lygterne tændes
Jeg voksede op i en forstad til Århus – den gang stavede man bynavnet med Å og ikke med dobbelt A som i dag. Nå, men jeg voksede op i et ældre villakvarter i den nordlige ende af byen, og alle vi børn legede hos hinanden og i haverne, og kom ind, når gadelamperne blev tændt. Det var til at forholde sig til.
I min barndom var der kun Danmarks Radio på vores kæmpestore 26-tommer farvefjernsyn! De heldige af mine klassekammerater, som boede i boligforeningen, kunne se et par tyske og svenske kanaler. Men det var et fåtal, som havde den vilde luksus.
Nyhederne kom fra få kilder
Vi fik vores nyheder fra TV-avisen, Radioavisen, det lokale dagblad, Århus Stiftstidende – også kaldet Stiften – samt fra et par lokale ugeaviser. Så var vores nyhedsbehov dækket ind! Når det var vildt, hang der opslag i den lokale Brugs på opslagstavlen. Det var sådan, vi kommunikerede med fremmede. I dag har de fleste en mobiltelefon, ja, en smartphone! Med den har man hele verden i hånden blot med nogle få klik på skærmen.
Da jeg voksede op, havde vi en telefon i stuen, og vi skulle undgå at ringe op fra den til efter klokken 19:30, for der faldt telefontaksten, og det var billigere at ringe. Vi havde også altid et par 25-ører i lommen, når vi cyklede ud i den store verden. De skulle bruges, hvis man skulle ringe hjem, hvis man blev forsinket. Det skete fra den nærmeste telefonboks – de stod på næsten alle gadehjørner i byen – hvor man brugte af møntbeholdningen, man altid havde i lommerne, til at betale for opkaldet!
Vi talte om det samme
Da jeg voksede op, havde vi alle den samme referenceramme. Når man mødtes ved frokostbordet på arbejdspladserne, så kunne alle tale med om gårsdagens nyheder og det nye quizprogram med Otto Leisner eller om det flotte naturprogram fra BBC med David Attenborough som yderst kyndig og engageret fortæller.
I dag er der mange tilbud og masser af information, og man får ikke hele billedet med længere. Man kan sige, at vores fælles referenceramme er skrumpet kraftigt ind! Vi har masser af tv-kanaler, streamingtjenester, og internettet tilbyder et overflødighedshorn af informationer. Vi når som enkeltindivider kun at absorbere en lillebitte smule af de voldsomme mængder, som står til rådighed.
Generationerne søger forskellige steder hen
Alder betyder noget. Med det store udbud af muligheder for at blive oplyst, er det klart, at generationerne søger forskellige steder hen for at søge information. Kvaliteten af oplysningerne svinger, og de korte, hurtige nyheder passer fint ind i manges fortravlede hverdag.
Nye undersøgelser viser, at de yngste, 12-30 år, bruger internettet og deres telefon som den foretrukne kilde til information. Og her er det sociale medie TikTok et klart hit. Ellers bruger de også besked-apps som Messenger for at holde kontakten til venner og familie.
Er Facebook stadig en succes?
Facebook er for de gamle! Det siger man. Facebook så dagens lys for 20 år siden og er vokset til et globalt fænomen siden da. Nye tal viser, at mange har en konto på Facebook. Det betyder ikke, at de åbner for Facebook-programmet hver dag – nej, nærmest tværtimod. Tal fra DR’s mediestatistik fortæller, at man forventer, at mindre end 50% af brugerne i Danmark vil være på mediet dagligt.
Traditionelle medier vinder terræn
De ældste aldersgrupper – 65 år og op efter – bruger Facebook endnu mindre. En stor andel er slet ikke på internettet! En del har Messenger-appen på deres computer eller telefon. Den bruges primært til at holde kontakten til børn og børnebørn. Nyheder og informationer søges stadig i de traditionelle medier.
I al beskedenhed så viser nye tal også, at noget så gammeldags som den avis du læser lige nu – er i fremgang. Også blandt de yngre. Det er da dejligt at høre. Måske vender vi atter tilbage til dengang jeg var dreng og får igen en større fælles referenceramme?
