Det er en meget ensidig finanslov uden nogen egentlig nytænkning. Man rører ikke ved erhvervstilskud eller tilskud eller for den sags skyld de mange penge, som går til EU, hvor vi konstant har et kæmpe underskud.
Når de områder, som beskæres er uddannelse og forskning og ikke mindst den indsats, som skal ske for en bæredygtig udvikling i forhold til energi, klima og miljøindsats så har vi at gøre med en regering, som skipper samfundets fremtidssikring i en kortsigtet og indskrænket kassetænkning.
Det er netop disse områder, som der bør investeres i – ikke skæres ned på – for fremtidens skyld og ikke mindst for de kommende generationers skyld.
Det understreger behovet for den nødvendige holdningsdiskussion af, hvilke opgaver samfundet skal tage sig af i forhold til hvilke opgaver den enkelte selv skal løse til afløsning af den tilfældige udvælgelse af områder, som tager mere hensyn til bestemte vælgergrupper og særinteresser frem for hele befolkningen og fremtidens behov.
Og helt fraværende er enhver tale om den nødvendige omlægning af skattepolitikken fra skat på arbejde til skat på de samfundsskabte eller naturskabte værdier på jord og ressourcer.
– Ingen ændring sker under den nuværende regering som fjerner uretfærdige privilegier eller som giver en retfærdig fordeling af de fælles værdier. – Heller ikke selv om udviklingen i boligpriserne skriger på en ændring, som kan hindre den næste friværdifest, den næste krise, de næste tømmermænd.
Finansloven skriger på andre politiske kræfter som Retsforbundet.
