En god halvleg var ikke nok for Østbirk



Nicolaj Langballe var Østbirks bedste i Ry.

Østbirk spillede søndag en kamp om 2 vigtige point for at blive i Jyllandsserien - ude mod Ry. Begge hold var klar over kampens betydning, og ØIF startede rigtig godt. Via solidt forsvarsspil, og den velkendte kontramaskine, fik ØIF en rigtig god start, og bragte sig foran med 5-1. Selvom Ry hentede ind på føringen, blev den holdt halvlegen ud, og man kunne gå til pausen med en føring på 12-10. Denne kunne endda have været større, da man havde bolden med 30 sekunder igen, og en føring på 12-9, men i stedet for at spille halvlegen færdig og afslutte i sidste sekund, så blev der skudt for tidligt, og det endte med en kontrascoring af Ry.
 Ry spillede sig mere og mere ind i kampen i anden halvleg og fik hurtigt udlignet, og endda bragt sig foran med 2-3 mål. ØIF kom igen, men generelt fik Østbirk for mange dumme udvisninger efter pausen, hvilket gjorde at man spillede store perioder i undertal. Dette blev afgørende for at man ikke i anden halvleg formåede at komme helt tæt på Ry og måske også foran igen.
 I de sidste minutter satsede Østbirk alt på et bræt, spillede med 2 mands som fiskede, trods man var i undertal, forsøget lykkedes ikke, og Ry endte med at køre en sejr hjem på 27-23.
 Østbirk har nu 2 hjemmekampe i træk, torsdag den 29. januar kl. 20.00 mod Skanderborg, og søndag den 1. februar kl. 15.30 mod Hornsyld.
 - Kom og støt drengene, nu skal sejrene igen til at komme, opfordrer Østbirks træner Jesper Pedersen.
 Kampens Østbirkspiller i Ry blev Nikolaj Langballe.
 Målscorere for ØIF: Niels Thomsen 7, Nicolaj Langballe 6, Mathias Jørgensen 3, Nikolai Holst 3, Mikkel Strunge 2 og Simon Sørensen 2.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025