Energiudspil gør energien grønnere og billigere



Regeringen lancerede torsdag et energiudspil, som repræsenterer et nybrud inden for dansk klima- og energipolitik. For første gang nogensinde får vi nemlig både grønnere energi og en lavere elregning til danskerne og erhvervslivet.
Danmark er langt fremme når det kommer til den grønne omstilling. Faktisk er vi blandt de allerbedste i verden. Det forpligter. Derfor er udspillet yderst ambitiøst. Vi investerer massivt i vedvarende energi, så vi i 2030 kan nå vores mål om at dække halvdelen af Danmarks energibehov med vedvarende energi.
Derfor er en del af udspillet eksempelvis en ny havvindmøllepark på 800 megawatt. Parken vil kunne levere strøm til hele 800.000 husstande og er således et vigtigt skridt på vejen mod mere vedvarende energi. Vi stopper dog ikke her. Vi vil nemlig afsætte 4,2 milliarder kroner i perioden 2020-2024 til udbud af vedvarende energikilder – blandt andet solceller, landvind og bølge- og vandkraft.
Samtidig med investeringerne i vedvarende energi, gør vi det også billigere at være dansker. Vi sænker nemlig elvarmeafgiften og elafgiften mærkbart. Afgifterne har længe været ulogisk høje i forhold til, hvor grøn vores el er blevet. Det tilpasser vi nu med det resultat, at strømmen bliver billigere for alle.
Samlet vil det nye energiudspil bidrage til yderligere at styrke Danmarks position som foregangsland på klima- og energiområdet.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025